Det globale fødevare- og landbrugsproduktselskab Cargill annoncerede mandag åbning af sit nye forblandede dyrefoderanlæg i Lewisburg, Ohio.
Anlægget strækker sig over mere end 20.000 kvadratmeter med avanceret teknologi, som angiveligt ikke tidligere er blevet brugt i branchen.
- Fabrikken tillader brug af færre ressourcer til at producere foder, samtidig med at den sikrer den højeste kvalitet og sporbarhed af sine produkter til Cargill-kunder, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.
Kontruktionen af anlægget begyndte den 8. november 2018 og repræsenterer en investering på 50 millioner dollars (305,7 millioner kroner) i at udvide Cargills eksisterende foderproduktion. Anlægget producerer ikke-medicinsk foder og understøtter Cargill- og Provimi-mærkefoderblandinger og produkter sammen med tilsætningsstoffer og specialblandinger.
Anlægget inkluderer et 48,8 meter højt blandetårn af stål og nye muligheder for automatisering og kontrol, der giver præcise målinger og sporbarhed.
- Cargills nye forblandede dyrefoderfacilitet i Lewisburg, Ohio blev designet med fødevaresikkerhed som en topprioritet, skriver de i pressemeddelelsen. | Foto: Cargill.
Højeffektivt anlæg
Hver af fabrikkens fire adskilte produktionslinjer kan køre en blanding fra start til slut på cirka en time.
Det anslås, at anlægget vil producere 154.000 tons ikke-medicinske dyreernærings- og forblandingsprodukter på tværs af dets produktionslinjer hvert år.
Cargills beskæftiger 155.000 ansatte i 70 lande og betjener kunder i mere end 125 lande.
db