Det har været et par svære år for virksomheden Destek i Dianalund, der er leveringsdygtige i hygiejneprodukter til landbruget. Både corona-pandemien og i særdeleshed lukningen af minkerhvervet har udfordret virksomheden.

Den blev startet i 2002 af Jackie B. Mahlert og Robert Falkenstrøm i fællesskab og har specialiseret sig inden for hygiejneprodukter til landbruget med hygiejnerådgivning, landets bredeste program af tørdesinfektioner og udtørringsmidler samt med rengøringsmidler og desinfektionsmidler. Men nu har Jackie B. Mahlert besluttet selv at overtage virksomheden og drive den videre.

- Jeg er på ingen måde færdig med Destek og opbakningen fra vores trofaste kunder, fra medarbejdere, familie og venner har været overvældende. Og jeg meget taknemmelig for det samarbejde, der har været mellem Robert og jeg gennem årene og hans store engagement i virksomheden, siger Jackie B. Mahlert i en pressemeddelelse.

Destek fortsætter med samme produktprogram og er klar til at servicere kunderne med hygiejneprodukter af høj kvalitet til fornuftige priser.

Business