At tænke tilbage på 2022, vækker mange underlige følelser. Februar begyndte så livgivende med fjernelse af de sidste Corona restriktioner. Så nu skulle livet for alvor til at »leves igen«. Men nej – en despot ville det anderledes. Rusland besatte nabolandet Ukraine, der skulle indlemmes i »et nyt Storrusland«. Vanvittige beretninger og billeder fra denne meningsløse krig har fyldt nyhedsstrømmen hele året. Vesten lagde hurtigt strenge forbud og sanktioner ned over Rusland – fuldt forståeligt - med de følgevirkninger, det har givet os alle i den vestlige verden. Energikrise, høj inflation, fødevarer mangel m.m. Det har ramt især de mest fattige lande, der mangler kornprodukter af alle slags.

Ukrainerne betaler den højeste pris for, at resten af verdens befolkning kan beholde retten til menneskelig frihed, værdier og demokrati. Hver dag dør soldater og civile for os! Et gammelt ord, »nøjes med« er blevet moderne igen. Temperaturen sænkes lidt i boligerne, lyset slukkes og vi rykker tættere sammen. Alt sammen i respekt for den ukrainske befolknings lidelser. Ukraine er fast besluttet på, at de kan vinde krigen! Den øvrige verden håber og tror det samme.

Vender vi blikket hjemad, står udfordringerne i kø på landbrugsområdet.

Her arbejdes der med et nærmere samarbejde om Centrovices Odense Fjord projekt. Lokale analyser i »Fjorden« vil over tid give værdifuld viden omkring landbrugets kvælstof forurening af fjorden. Et »gåseudvalg« er nedsat for at finde løsninger til ændret adfærd hos grågæs, så de vælger andre fourageringsområder end vintersæd- og græsmarker. Åbent hus var en succes med mange gæster. Ligeledes har der været en positiv medlemstilgang af yngre mennesker, der ønsker »det gode liv på landet«. Der var Folketingsvalg i november og vi venter fortsat på en ny regering (tekst leveret før regeringsgrundlaget blev meldt ud, red.). Vandmiljøplan 3 ligger og venter. BNBO – beskyttelse af de boringsnære vandindvindings områder er langt fra afklaret i alle kommuner. Her var muligheden, at man kunne indgå frivillige aftaler med lodsejer og vandværket med en reel kompensation, enten ved køb af jord eller forpagte. Landbrugets mål er, at alle igangværende sager afsluttes rettidigt.

Flest overskrifter har klima – og CO2 afgift skabt i medierne og blandt politikerne. Landbruget skal bidrage med en større indsats på disse områder, kræves det. Erhvervet og hele Fødevareklyngen, medvirker gerne og positivt med fornuftige og fremadrettede løsninger. Det kræver fagligt vidensbaseret teknologi og løsninger på de biologiske processer, og ikke et »kvikfiks« man blot trækker op ad skuffen. Det kræver innovation, forskning og udvikling af den rigtige teknologi. Ind imellem bliver man overfaldet af den tanke, om politikkerne er blevet ramt af ordene: »Jeg drømte mig en drøm i nat« og det skal opfyldes i dag! når de stiller krav til landbrugets manglende indsatser på klima – og miljøområdet. Erhvervet venter nu på Mikael Svare-udvalgets rapport, som ventes til foråret. Så tager landbruget debatten derfra.

Andre sager i pipelinen er myndighedernes beslutning om udbetaling fra EU`s Krisekasse til erhvervet. Her vil man ikke udbetale støtte til ejendomme under 55 hektar! Altså, de berørte landmænd har selv indbetalt til denne Krisekasse! Landbruget venter også med længsel efter lovgivning og bekendtgørelser om EU- reformen 2023. Fire procent brakkravet bliver indført i 2023, Eco-schemes- grønne driftsformer, biodiversitet i jordbruget, kvægsektorens store forandringer venter, afgrøderotation i markbruget m.m.

Landbruget rækker hånden frem og deltager i den åbne og frie dialog med samfundet. Kun sammen kan vi skabe de holdbare løsninger for landbruget og samfundet omkring os.

Glædelig jul og godt nytår til medlemmer og ansatte.

Business