Enorm Biofactory nær Horsens har officielt slået dørene op til Nordeuropas største insektfabrik.
Det er nu snart to år siden, at den danske insektproducent, Enorm Biofactory, kunne meddele, at man fik erhvervet en trecifret millioninvestering og fik landbrugsselskabet DLG med i ejerkredsen. »varerne på hylderne«
Nu står det 22.000 kvadratmeter nyopførte anlæg ved Hvirring i Hedensted Kommune vest for Hosens klar til brug, hvor 100 tons larver om dagen og godt 10.000 tons insektmel om året skal produceres.
Formålet med de lokalproducerede insektproteiner er at være med til at erstatte en del af den soja, der importeres i dag, og dermed indgå i foderet til husdyrproduktionen.
DLG bliver medejer af Enorm Biofactory
Gennem sidestrømme fra fødevareindustrien genanvender Enorm Biofactory produkter af lav værdi til proteiner af høj værdi. Og selvom insektmelet i første omgang tiltænkes foder til husdyrindustrien, er målet på sigt, at insektproteinerne også kan indgå som værdifuld ingrediens i fødevareproduktion.
Fantastisk historie om dansk innovation
Bag Enorm Biofactory står direktionen bestående af tidligere svineproducent Carsten Lind Pedersen, Jane Lind Sam (Carsten Lind Pedersens datter, red.) og Arne Holst Lauridsen.
Carsten Lind Pedersen, medstifter og administrerende direktør i Enorm Biofactory, glæder sig over indvielsen, som han ser som en kulmination af mange år og mange partneres bidrag – med hårdt og målrettet arbejde.
Den nyopførte insektfabrik har været undervejs siden 2022. Og hos medejerne i DLG ser man Enorm Biofactorys succes som andelshavernes gevinst.
- Enorm Biofactory er en fantastisk historie om dansk innovation, som kan levere alternative proteinkilder til vores andelshaveres bedrifter. Nu ser vi frem til, at produktionen kommer i drift og bliver kommercialiseret, så vores andelshavere kan få gavn af det, siger Jesper Pagh, driftsdirektør i DLG.
Forsøg med gode resultater
Tidligere på året viste DLG’s forsøg med brug af insektmel- og olie til fodring af smågrise gode resultater som et seriøst alternativ, der kan erstatte andre proteinkilder som blodplasma og fiskemel.
DLG har gode resultater med insektmel- og olie til fodring af smågrise
Både insektmelet og insektolien produceres via de såkaldte soldaterflue-larver, der primært fodres med reststrømme fra fødevareindustrien og forarbejdes til olie og protein efter cirka 12 dage.
Carsten Lind Pedersen påpeger, at virksomheden nu er klar til at tage imod store mængder restprodukter fra fødevareindustrien og håber, at flere danske fødevareproducenter vil tage ansvar for at recirkulere næringsstofferne gennem virksomhedens larver.