bannerPos

Danish Agro er nu klar til overtagelse af baltiske maskinselskaber

Man skal ikke undervurdere betydningen af, at Danish Agro nu kan overtage de tre baltiske Claaas-maskinselskaber, mener Henning Haahr fra Danish Agro-koncernen. Foto: Erik Hansen

AF: HENNING K. ANDERSEN

JOURNALIST
14-01-2020 10:14
Danish Agro koncernen har netop indgået aftale om frasalg af koncernens John Deere-aktiviteter i Estland til det finske selskab Wihuri Oy.

Frasalget har været de europæiske konkurrencemyndigheders betingelse for overtagelse af de resterende 55 procent af aktierne i de tre baltiske CLAAS maskinselskaber AS Konekesko Eesti, Sia Konekesko Latvija og Uab Konekesko Lietuva.

- Med aftalen om salg af John Deere-aktiviteterne i Estland er vi nu klar til overtagelse af det fulde ejerskab af de tre baltiske maskinselskaber. Det er tre stærke selskaber, vi nu overtager, og vi ser store perspektiver i, at vi nu bliver fuldt repræsenteret med Claas-maskinsalg i Skandinavien, Finland og Baltikum. Med stærke grovvareselskaber og maskinaktiviteter i disse syv lande får vi nu en meget stærk markedsposition som partner til den enkelte landmand, siger Henning Haahr, Koncernchef i Danish Agro.

Med overtagelsen, som Henning Haahr forventer bliver endeligt godkendt af de europæiske konkurrencemyndigheder i løbet af januar, bliver Danish Agro den største samarbejdspartner til Claas på verdensplan.

AS Konekesko Eesti, SIA Konekesko Latvija og UAB Konekesko Lietuva beskæftiger cirka 300 medarbejdere og indbefatter i alt 14 salgsafdelinger inklusive reservedelslagre og servicefaciliteter. 

John Deere-aktiviteterne i Estland, som inkluderer 50 medarbejdere, bliver overtaget af finske Wihuri Oy, der fremadrettet skal repræsentere John Deere i Finland og Estland. Selskabet Baltic Agro Machinery, hvorfra John Deere-aktiviteterne er frasolgt, er fortsat en del af Danish Agro koncernen.

Jens Skifter, der er direktør i Danish Agro koncernens maskindivision, er tilfreds med, at der er fundet en løsning i Estland.

- Vores John Deere aktiviteter har været drevet af dygtige medarbejdere og en stærk ledelse, så vi er naturligvis ærgerlige over, at vi er blevet pålagt at sælge aktiviteterne. Det har derfor været vigtigt for os at finde et godt, nyt hjem for medarbejderne, og det er jeg helt sikker på, at de får hos Wihuri Oy, siger han.

Ifølge aftalen vil Wihuri Oy overtage Baltic Agro Machinerys aktiviteter i løbet af første kvartal af 2020.

hka

Danmark er foregangsland for akvakultur

Danmark er foregangsland i akvakultur. Det mener tidligere landmand og biolog Mette Cristine Schou Frandsen - ny formand for Verdens Bedste Fødevarer.

Her er de mest dyrkede afgrøder i 2020

Vårbyg er den afgrøde, som flest danske landmænd har søgt om landbrugsstøtte til i år, viser en opgørelse fra Landbrugsstyrelsen, der oplyser, at korn udgør seks af de ti mest dyrkede afgrøder i Danmark.

Økologi skal på skoleskemaet på landbrugssskole

I samarbejde med Økologisk Landsforening forbereder Nordjyllands Landbrugsskole et undervisningsforløb i økologi.

Salget af dansk frugt og grønt stiger med raketfart i 2020

Forbrugerne vælger langt flere danske grøntsager og bær i 2020, sammenlignet med sidste år. En fremragende sæson og større fokus på danske leverandører har været med til at øge salget af danske varer

Mogens Jensen åbner NutriFair 2021

Det bliver fødevareminister Mogens Jensen, der åbner 2021-udgaven af NutriFair-messen.

- Få styr på høstkapaciteten nu

Planlægning er nøglen til en god høst, påminder Velas.

Slagtesvinenoteringen holder niveau

Noteringen for slagtesvin bliver ikke ændret til den kommende uge, og vil derfor fortsat være på 10,50 kroner, oplyser Danish Crown.

Dansk kartoffelproduktion er truet

Dispensation til brugen af Reglone handler om meget mere end landbruget

- Kommuner, har I styr på spildevandsudledningerne?

- Jeg håber virkelig, at kommunerne har styr på forholdene omkring spildevandsudledningerne, så vi ikke får samme tilstande, som der hersker i Øresund, lyder det fra formanden for Djursland Landboforening, Hans Gæmelke, som netop har sendt et åbent brev til Nord- og Syddjurs Kommune.

Nu kæmper bankerne om landbrugskunder

Banker begynder at se potentialet i landbruget, og det giver bedre betingelser for landbrugskunderne, lyder det fra Jakob Hvalkoff, Sagro.
Side 1 af 1874 (37462 artikler)Prev1234567187218731874Next