Danish Agro-køb af fem Claas-forhandlere får grønt lys

Konkurrencemyndigheder godkender Danish Agro-køb af fem Claas-forhandlere

Myndighedernes godkendelse af Danish Agro Machinery Holding A/S’ køb af fem Claas-forhandlere er nu en realitet.

Det oplyser Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

- På baggrund af de foreliggende oplysninger og styrelsens egne markedsundersøgelser, er det samlet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vurdering, at fusionen ikke vil hæmme den effektive konkurrence betydeligt, lyder det i konklusionen på et ikke mindre end 26 sider langt notat. 

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har på baggrund af den grundige markedsundersøgelse derfor godkendt Danish Agro Machinery Holding A/S’erhvervelse af Traktor- & Høstspecialisten A/S, Vindmask 2017 Holding A/S, Ringe Maskinforretning A/S, Røstofte Maskiner A/S og A.P. Jørgensen.

Se afgørelsen her.

 

Læs også