Fynske Torup Bakkegård vinder pris

Den familieejede gårdbutik og grøntproducent Torup Bakkegård, Assens, har vundet titlen som Årets Gård- og Specialbutik hos nemlig.com, som er leverandør af måltidskasser, som sælges via en hjemmeside.

Torup Bakkegård, der holder til i Assens Kommune på Fyn er en af landets førende producenter af grøntsager, hvor der på gården produceres asparges, jordbær, kartofler, kål, løg, salater, ærter og sukkermajs, som kunderne hos nemlig.com har stor glæde af, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Torup Bakkegård har på nemlig.com løftet sin omsætning med cirka 30 procent i 2019. Gårdbutikken har for nylig købt 150 hektarer landbrugsareal på Agernæs og Helnæs, hvor en stor del af arealet benyttes til økologisk produktion af grøntsager.

Foruden Torup Bakkegård var også Simply Chocolate og Gris Lam & Co nomineret til prisen. 26 gård- og specialbutikker sælger gennem kæden, blandt andre Homemate, A.C Perch’s Thehandel, Slagter Lund, Lagkagehuset og mange flere.

Læs også