Nu kommer Barsø-osten på gaden

Mælken fra køerne på Barsø ude midt i Lillebælt kan nu ramme de danske osteborde. Arla har således sendt den nye Arla-Barsø ost på gaden.

Osten kan købes i Føtex og i Bilka. Øens eneste landmand, Søren Svennesen, er stolt af sit nye produkt.
 
- Det der kendetegner mælk fra Barsø, er at den hovedsaligt er produceret på foder, som er dyrket her på Barsø. Det er meget lokalt. Jeg er stolt af, at det kan lade sig gøre at være landmand på en lillebitte ø ude i Lillebælt, siger han på Arlas produkthjemmeside.
 
Barsø bliver i øvrigt rammen om begivenheden "Køer kommer på græs" midt i april. Noget tyder på at det bliver et stort arrangement, oplyser LandboSyd.

Læs også