Ubegrænset adgang til alle artikler online
Der er brug for mere viden, før der bruges flere penge. Men det har politikerne helt åbenbart ikke tid til at vente på.
Det er anslået, at der med den samme nedbør nu kommer 20 procent mere afstrømning – så er der nok noget, der slet ikke passer.
Danmarks Naturfredningsforening forsøger som sædvanlig at gøre danske landmænd til syndebukke for aktuelle tilfælde af iltsvind i de danske fjorde, mener Jørgen Evald, faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug.
Man står tilbage med en stille undren over, hvordan og hvorfor det tilsyneladende er blevet en selvstændig pointe for Samvirkes redaktion at skabe usikkerhed om vores fødevaresikkerhed og drikkevandskvalitet hos danskerne.
Her i området er der ikke noget at komme efter for miljøministeren med bemærkningen »skrue op for indsatsen«, skriver landmanden Martin Pinholt fra Aalestrup i Himmerland.
Hvis vi skal ændre kvælstof fra at være et problem til at være en klimaaktør, skal vi lære at forstå sammenhængen.
Deadline for etablering af pligtige efterafgrøder er netop passeret. Det giver anledning til at se nærmere på, hvordan vi kan forbedre ordningen for efterafgrøder – forhåbentlig til både landmandens, samfundets, miljøet og klimaets fordel.
Husk, at du har mulighed for at få momsfradrag for udgifter til bespisning af dine medarbejdere, hvis de arbejder over i høsten. Det gælder både for ansatte i landbrug og maskinstationer.
Selvfølgelig skal både landmænd og deres rådgivere arbejde efter landets love og regler, selvom disse er både rigide og fagligt uforstandige. Men landmændenes frustrationer bliver større, når de rådgives til at gå på kompromis med fagligheden, selv hvor dette ikke er nødvendigt.
Jeg kan kun opfordre kollegerne i andre landbrugsorganisationer til at tage fat på opgaven med at skaffe viden om det reelle udslip af urenset spildevand til naturen, skriver Mogens Dall.
