Af Bente Andersen, fagchef i Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse

Det startede så godt. Boringsnære beskyttelsesområder – i daglig tale BNBO – blev vedtaget for år tilbage med henblik på at beskytte grundvandet mod forurening dér, hvor drikkevandsboringer foregår.

Meningen fra Folketingets side var sikkert god nok, men projektet er alligevel en misforståelse.

Faktum er, at vi har rent drikkevand i Danmark. Det viste sidste års massescreening af grundvandet, hvor man testede for ti gange så mange stoffer som ellers.

Grundvandet klarede frisag – vi har ikke blot rent drikkevand fri for pesticider – vi har også drikkevand nok til at kunne forsyne 200 millioner mennesker med rent drikkevand om året!

Moderne midler

I landbruget anvendes ved dyrkning nemlig udelukkende pesticider, der i forvejen har været igennem det skrappeste nåleøje i EU – det danske godkendelsessystem, som kaldes VAP.

Så BNBO minder mest om én stor misforståelse, som kun fører til mindre landbrugsjord og fødevareproduktion i Danmark. Men det bliver værre endnu…

I 2017 satte de velmenende politikere sig til bordet og vedtog en Aftale om Pesticidstrategi.

Selvom kommunerne i henhold til denne strategi kun blev pålagt at undersøge eventuelle behov for at beskytte drikkevandet, og selvom de skulle vurdere på muligheden for at flytte drikkevandsboringer, tegner der sig i praksis et ganske anderledes billede af, hvordan kommunerne både fortolker og misforstår pesticidstrategien.

Tolkning

Det er blevet mere reglen end undtagelsen, at kommunerne i praksis har »oversat« de pålagte vurderinger til, at alle lodsejere skal have restriktioner.

Måske for nemheds skyld? Skære alle over én kam?

Måske dog særligt fordi kommunerne simpelthen ikke har læst hvad, der står i strategiplanen!

Som det fremgår af Aftale om Pesticidstrategi er de pålagt at undersøge muligheden for at »flytte boringen«.

Kommunerne har således mange steder misforstået den egentlige tanke bag BNBO. Der skal ikke drages konklusioner på forhånd. Hvert BNBO skal gennemgås for sig, og de mindst indgribende løsninger skal vælges først.

Landmænd over hele landet mærker konsekvenserne af denne åbenlyse fejladministration.

Et eksempel

Der er dog også enkelte eksempler på, at en kommune spiller efter reglerne.

Indenfor Holbæk kommune ligger Knabstrup Gods. Kommunen har udført risikovurdering med hensyn til regelret anvendelse af godkendte pesticider på godsejerens jord og konstateret, at »der ikke er behov for yderligere beskyttelse af grundvandet inden for matriklen…«, og at han »…fortsat må anvende pesticider på sin jord indenfor BNBO«.

Med andre ord – denne kommune har fattet budskabet og er et godt eksempel til efterligning for andre kommuner.

Det kan altså lade sig gøre at læse grundigt på tingene, foretage en risikovurdering og, hvis ellers at 25 meters zonen er overholdt, afstå fra at genere landets lodsejere yderligere.

Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.