Torben Bøgh Christensen er ansat i Agri Nord som chef for Klima, Miljø & Natur. Han har gedigen ledelseserfaring - blandt andet fra den rådgivende ingeniørvirksomhed Orbicon og fra Landbo Syd, hvor han de seneste tre år har været afdelingschef for Fagrådgivning.
Den nye afdelingschef har sine rødder i det nordjyske. Han er opvokset i Vodskovog har gået på Nørresundby Gymnasium. Han flyttede til Aarhus for at læse geologi på Aarhus Universitet og bor i dag med familien i Skanderborg.
Efter endt uddannelse arbejdede han som geofysiker hos Dansk Geofysik, og siden 2003 har han udfyldt lederstillinger hos Hedeselskabet, Orbicon og Landbo Syd.