Kom tæt på landbruget i Brasilien

I samarbejde med Effektivt Landbrug er der mulighed for at opleve spændende og forskellige typer landbrug samt et stort, veldrevet andelsselskab i det sydlige Brasilien den 18.-31. januar 2020. Desuden skal vi blandt andet opleve de verdensberømte Iguacu vandfald.

Brasilien er godt på vej som en særdeles stærk spiller på verdensmarkedet for landbrugsprodukter. Det er ikke mindst sket i forbindelse med, at EU og USA indledte en boykot af Rusland for nogle år siden.

Mulighederne for at drive landbrug i det megastore land er enorme. For det første, fordi der er vidtstrakte arealer, hvor der kan dyrkes soja, majs, hvede, græsfrø med mange flere afgrøder.

For det andet, fordi landet dermed er selvforsynende med foder til en stor og stærkt voksende produktion af kød og mælk beregnet på eksport.

Med andre ord er og vil Brasilien i stigende grad være en konkurrent til landbruget blandt andet i Europa - og selvfølgelig også det danske landbrug.

Fokus på situation og udvikling

På denne studietur, som forløber fra den 18.-31. januar 2020, er der derfor fokus på, hvordan landbrugsproduktionen foregår og de tanker, landmænd og kooperativer har om deres fremtidige rolle ikke mindst på verdensmarkedet.

Vi starter og slutter i storbyen Sao Paolo, der er det finansielle centrum i Brasilien.

Derfra kører vi til staten Parana i det sydlige Brasilien. Denne stat er yderst frugtbar, og der er en meget stor og voksende landbrugsproduktion.

Mange af de mest effektive landmænd er kommet over fra Europa inden for de senere årtier. Nogle af dem besøger vi også, ligesom vi også skal besøge et af deres andelsselskaber, som har landmænd i spidsen for den strategiske udvikling, som i dagligdagen drives af en ansat ledelse. Altså nøjagtig som i Danmark.

Desuden håber vi på at besøge Cargill eller et andet firma, der eksporterer store mængder afgrøder fra Santos.

Gennem store landskaber

Udover det landbrugsmæssige skal vi også opleve kultur og natur mv. undervejs. Når man er på de kanter i Brasilien, er det et must at besøge verdens vel nok mest berømte og storslåede vandfald, nemlig dem i Iguacu.

I nærheden af dem ligger også verdens andenstørste vandkraftværk, Itaipu. Det skal vi også besøge og vil helt sikkert bliver imponerede af dets kæmpe dimensioner.

Det hele fremgår af dagsprogrammet, som du finder på www.rejsogoplev.dk, hvor det også er nemt at tilmelde sig. Rejseleder er Niels Damsgaard Hansen, som også sørger for at oversætte fra engelsk til dansk ved alle besøgene. Du kan sende en mail til ham på niels@rejsogoplev.dk

Studieturens pris inklusiv transport og helpension samt alle de nævnte oplevelser er 27.500 kroner i delt dobbeltværelse.  

Læs også