Klap et lam til påsken

Påskelørdag åbner de danske fåreavlere dørene op og byder alle inden for til Fårets dag. Der bliver rig mulighed for at klappe de nyfødte lam, smage på de udsøgte varer og selv prøve kræfter som fåreavler.

Rundt om i hele landet slår en lang række fåreavlere stalddøren op lørdag den 31. marts til Fårets dag.

Der fødes mange lam i de danske fårebesætninger netop omkring påske, derfor er Fårets dag en unik mulighed for at opleve en fårebesætning og se de små lam hoppe omkring.

Læmmeperioden er årets højdepunkt som fåreavler, hvor de fleste får hele deres produktion. Hvem bliver ikke glad af at se dikkende haler på lam der dier, og høre lam og får, der kalder på hinanden?

Børnene har desuden mulighed for at klappe tamme dyr, og alle kan nyde den omgivende natur. Nogle steder er det også muligt at se andre husdyr, som ponyer, heste, høns, kaniner, marsvin og hængebugsvin.

Uld, pels og pølser

På nogle af gårdene er der mulighed for at opleve forskellige aktiviteter som hyrdehundeopvisning, pilefletning, eller demonstration af spinding og filtning.

Rigtig mange steder byder man på smagsprøver af fåre- og lammekød. Mange gårde har salg af uld og skindprodukter samt spegepølser fra egen produktion.

Hvis man går med tanker om selv at holde får, så kan man blive inspireret og samtidig benytte lejligheden til at få en snak om glæden ved at holde får, de mange forskellige racer og deres egenskaber.

Fårets dag holdes i et samarbejde mellem Dansk Fåreavl, Brancheforeningen Får og Geder, Danske Lammeproducenter, Sydvestjyske-, Fynske-, Sjællandske Fåreavlere samt Gotlænderforeningen.

De fleste steder har åbent mellem klokken 10 og 16.

 

Fårets Dag i Nord-, Midt- og Vestjylland

Dybegaarden Økologi

Schæferivej 6

7400 Herning

 

Thy Lam

Oddesundvej 105

Skjoldborg

7752 Snedsted

 

Dortheasminde

Bjertrup Skovvej 11

Adslelv

8362 Hørning

 

Fam. Knibbe

Nymarksvej 19

Kvorning

8830 Tjele

 

Vildmoselam

Kystvej 125

9280 Storvorde

Læs også