Selvstændige landmænd risikerer at miste efterløn
Sikkerhedsnettet under de selvstændige landmænd forsvinder, når de nye dagpenge og efterlønsregler træder i kraft. Reglerne kan ramme landbruget ekstra hårdt, vurderer eksperter, der frygter at flere landmænd kommer til at stå helt uden efterløn.
Når de nye dagpenge og efterlønsregler træder i kraft den 1. oktober 2018, kommer det til at betyde væsentlige forringelser. Særlig dansk landbrug bliver hårdt ramt, vurderer eksperter, der frygter at nogle landmænd risikerer helt at miste efterlønnen.
- Risikoen er, at mange landmænd der måske har indstillet sig på, at de gerne vil gå på efterløn pludselig kan stå uden at kunne få en krone, siger Klaus Kildahl, der er økonomirådgiver og ekspert i pensionssager i rådgivningsvirksomheden LMO.
Minimumssats afskaffes
Den største ændring bliver, at minimumssatsen afskaffes. Førhen var minimumssatsen med til at sikre dem, der har et indkomstgrundlag til beregning af dagpenge og efterløn, som ligger under 183.000 kr. om året.
- Der er mange, der kan blive ramt hårdt, fordi perioden for beregning af satsen desuden er blevet forkortet. Fremover vil der oftest kun være et eller to år til beregning, hvor der i de gamle regler er mulighed for at gå op til 5 år tilbage for at finde det bedst mulige resultat, fortæller LMO-konsulent Karen Hviid Christensen, der er rådgiver i socialøkonomi.
Afskaffelsen af minimumssatsen kan få særlig store konsekvenser for mange landmænd, fordi landbruget er et erhverv, der er præget af svingende priser og konjunkturer:
- En normal virksomhed vil i gennemsnit ofte have en nogenlunde stabil indkomst år efter år. Har landbruget derimod haft to år med lavkonjunkturer og faldende priser, vil satsen derfor blive beregnet ud fra et meget lavere niveau, end hvad der måske ellers er gennemsnittet for den enkelte landmands indkomst, forklarer Karen Hviid Christensen i en pressemeddelelse fra LMO.
Går ud over skattefri præmier
En anden afgørende konsekvens bliver ifølge Klaus Kildahl, at der efter de nye regler alene beregnes beskæftigelseskrav og optjening af skattefri præmier efter indkomst i stedet for opgjorte timer som hidtil.
- Det kan betyde, at dem der arbejder længere end til efterlønsalderen for at optjene skattefri præmier, kan risikere, at der kommer enten et mindre antal skattefri præmier - eller i de værste tilfælde slet ingen, fastslår økonomirådgiveren.
Klaus Kildahl understreger, at det er nu, der skal handles, hvis man allerede overvejer at gå på efterløn. For at hjælpe landmændene til et overblik over, hvad de nye dagpenge og efterlønsregler kommer til at betyder, holder LMO to temaaftner den 6. marts i Viborg og den 7. marts i Horsens om emnet:
- Det er vigtigt, at landmændene kender deres muligheder og ved, hvad de skal agere efter. Er man i efterlønsalderen er det nu, man skal overveje, hvordan man kan tilrettelægge sin situation bedst muligt, slutter Klaus Kildahl.