Kold College afholder alternativt åbent hus

Lørdag den 21. november er der mulighed for privat rundvisning på de tre uddannelsesgrene, der tilbydes på Kold College. Man skal blot booke tid på skolens hjemmeside.

 Kold College afvikler i år ikke åbent hus på samme måde, som de plejer.

- Det er jo desværre ikke en mulighed med fælles oplæg og rundvisning, på grund af corona-restriktioner, men vi inviterer stadig de enkelte familier til at komme forbi og se skolen og stille de spørgsmål, de måtte have behov for fra klokken 10 den 21. november. 

- Man skal blot booke en privat tid på vores hjemmeside. Så vil der stå en vejleder fra den afdeling, man ønsker at vide mere om, klar, fortæller digitaliseringschef hos Kold College, Martin Valkenstrøm.

Det er muligt både at se afdelingerne og høre mere om uddannelserne: »Mad & Oplevelser«, »Jordbrug & Natur« og »Kold Tekniske Gymnasium«.

Udover at få en privat rundvisning, er det også muligt at bruge chatten, hvis man foretrækker ikke at møde op. Derudover vil de oplæg, der normalt ville være afholdt, blive lagt op på Kold Colleges hjemmeside.

Læs også