Efter flere års venten er de nye genteknologier (NGT) ved at komme ind i en ny fase i Danmark. Efter flere års forskning i laboratorier og drivhuse arbejder forskere fra Aarhus Universitet nu på at etablere forsøgsfaciliteter, hvor planter udviklet med de nye forædlingsteknikker kan testes under danske markforhold.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Aarhus Universitet, hvor forskere fra Institut for Agroøkologi peger på, at netop markforsøg bliver afgørende, hvis potentialet i teknologien skal omsættes til praktiske resultater i landbruget.

Samtidig vurderer forskerne, at de første NGT-sorter tidligst kan forventes på de europæiske marker i begyndelsen af 2030’erne. Tidshorisonten hænger sammen med, hvor langt forædlingsprojekterne allerede er nået.

- Der mangler forskning under danske markforhold. Det er en afgørende mangel, som vi er nødt til at afhjælpe, hvis vi skal realisere de mange potentielle miljøgevinster, der er i de nye forædlingsteknikker, siger Kim Hebelstrup, der er lektor ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet.

NGT dækker over en række nye genomteknikker, hvor forskere og forædlere kan lave målrettede ændringer i planters DNA. Teknikkerne omtales ofte som mere præcise end traditionel forædling, fordi man kan ændre bestemte gener i stedet for at fremkalde en lang række tilfældige mutationer, som efterfølgende skal sorteres fra gennem flere års krydsningsarbejde.

Mangler viden fra virkelige markforhold

Men selv om teknologien ifølge forskerne rummer betydelige muligheder, er der stadig et vigtigt skridt fra kontrollerede forsøg til landbrugets virkelighed.

I Danmark foregår NGT-forskningen ifølge Aarhus Universitet næsten udelukkende i laboratorier og drivhuse. Derfor mangler der viden om, hvordan planterne klarer sig over tid, når de udsættes for de forhold, der gælder på almindelige marker.

Det gælder blandt andet vejr, jordbund, sygdomstryk og samspillet med den øvrige dyrkningspraksis. Forskerne peger på, at det er en forudsætning for at kunne vurdere, om NGT-planter reelt kan bidrage til eksempelvis lavere pesticidforbrug, bedre udnyttelse af næringsstoffer og mere robuste afgrøder.

På Aarhus Universitet arbejder man derfor på at få etableret forsøgsfaciliteter, hvor teknologien kan afprøves i praksis. Ifølge Henrik Brinch-Pedersen, professor ved Institut for Agroøkologi, handler det om at bringe planteforædlingen tættere på de udfordringer, som landbruget står med.

- Fremtidens landbrug bør være mere selvbærende. I stedet for at sprøjte os ud af problemerne, skal vi have planter, der kan forsvare sig selv – planter, der er resistente over for svampesygdomme, og som kan optage kvælstof mere effektivt, siger han.

Bedre proteinudnyttelse i foder

Et af de konkrete områder, hvor Aarhus Universitet allerede har arbejdet med NGT, er forbedring af afgrøder til foder. Ifølge universitetet har forskere fra Institut for Agroøkologi ved hjælp af NGT kunnet reducere visse stoffer i byg og soja, som hæmmer fordøjelsen af proteiner.

Målet er at udvikle foder, som grise og fjerkræ kan udnytte bedre. Hvis dyrene får mere ud af proteinet i foderet, kan det mindske behovet for tilsætning af ekstra protein og samtidig reducere udledningen af ufordøjet kvælstof. Dermed peger forskningen både ind i husdyrproduktionens økonomi og i miljødebatten om kvælstof.

Aarhus Universitet nævner også muligheder for at udvikle afgrøder, der bedre kan optage kvælstof eller modstå svampesygdomme. Men ifølge forskerne kræver det flere forsøg under realistiske dyrkningsforhold, før man kan vurdere, hvor store gevinsterne bliver i praksis.

Den nye EU-regulering af NGT, der efter flere års arbejde netop er blevet endeligt gennemført, ventes at gøre det lettere at anvende teknikkerne i planteforædling. Nu står det primært tilbage at få forskningen ud i virkelighedens verden og ud på markerne for at kunne slå fast, om teknologien rent faktisk også virker under de forhold, hvor afgrøderne skal dyrkes. 

Hvis det lykkes, kan begyndelsen af 2030’erne blive det tidspunkt, hvor de første NGT-sorter for alvor begynder at få betydelig indflydelse på de afgrøder, der påvirker den daglige kost i de europæiske hjem.

Planter