Danmarks Naturfredningsforening angriber kvælstofaftale: Christian Rabjerg Madsen peger på virkeligheden

De havde svært ved at finde en grimasse, der kunne passe hos Danmarks Naturfredningsforening, da den nye aftale om kvælstofregulering blev præsenteret fredag i sidste uge. For aftalen indebærer, at den såkaldte kvælstofhammer ikke kan ramme før 2028. 

- Det var en bunden opgave at iværksætte alle tiltag, der skal sikre et godt vandmiljø, senest i 2027. Et af de vigtigste værktøjer vælger regeringen desværre nu at udskyde.  Det er dybt skuffende og dårligt nyt for vores fjorde og kyster, og ikke mindst et brud på den grønne trepartsaftale, sagde direktør i Danmarks Naturfredningsforening, Lars Midtiby, i en pressemeddelelse fredag.

I dag har minister for natur- og dyrevelfærd, Christian Rabjerg Madsen (S), så forholdt sig til kritikken. Det sker i et interview med Altinget, hvor ministeren indledningsvis ikke lægger skjul på, at han er rigtig træt af netop det element i aftalen, der handler om tidshorisonten for implementeringen af kvælstofreguleringen. Men sådan er det bare, erkender han.

- Det er ikke udtryk for et politisk ønske, at det skulle ende på den måde. Og det er ikke et resultat af en forhandling. Det er et resultat af en orientering fra min side om, at det er sådan virkeligheden er, siger Christian Rabjerg Madsen til Altinget.

Regner med betydelig effekt

Han tilføjer, at det fortsat er planen, at trepartsaftalen skal genbesøges senere i år. Og hvis det skulle være nødvendigt, vil politikerne se på at sætte andre initiativer, der skal reducere kvælstofudledningerne næste år. 

Aftalen betød desuden, at kompensationen til landmænd blev flyttet fra 739 millioner kroner til 1,2 milliarder kroner. Det er baseret på en udregning fra Københavns Universitet om hvor store omkostninger, der vil være forbundet med aftalen. Den er indgået mellem regeringen, Venstre, Konservative samt Liberal Alliance, altså de partier, der står bag trepartsaftalen. Naturministeren er sikker på, at det vil få effekt.

- Den her aftale styrker incitamentet til at flytte over i de omlægningsordninger, som vi også styrker markant. Det gør den, fordi der er tale om omstillingsstøtte, som bliver dramatisk lavere i løbet af få år. Derfor forventer jeg, at den her aftale betyder flere og større arealomlægningsprojekter, tilføjer Christian Rabjerg Madsen over for Altinget.

Ifølge Mars-databasen er der i skrivende stund indtegnet indsatser, der vil reducere kvælstofudledningen med cirka 5.000 ton årligt. Målet er 12.776 ton.