Særligt to grunde til at dyrke roer
Stabile udbytter og en vårafgrøde er to rigtig gode grunde til at tage roer med i sædskiftet, påpeger Bo JM Secher fra Nordic Sugar.
- Ser man over en længere periode, er sukkerroer den afgrøde, som har haft den største udbyttestigning, og sammenligner man udbytterne med andre afgrøder, er sukkerroen også den afgrøde, der har de mest stabile udbytter, siger Bo JM Secher, chefkonsulent i Nordic Sugar.
Græsukrudt er nu også i Danmark et problem i sædskifter med megen vintersæd og græsfrø. Og særligt i frøproduktionen kan fremmede græsser vise sig at være et dyrt bekendtskab, ligesom græsukrudt kan være meget tabsgivende i vintersæd.
- I både England og Tyskland har mange års ensidigt sædskifte med vintersæd givet meget store problemer med agerrævehale, fortæller chefkonsulent hos Nordic Sugar, Bo JM Secher.
Et grundlæggende element i en effektiv strategi for at undgå opformering af græsukrudt og særligt agerrævehale, væselhale og italiensk rajgræs er dyrkning af vårsåede afgrøder i sædskiftet. Gerne med en andel svarende til 40 procent for at opnå en langsigtet effekt.
- Sukkerroer er en velegnet afgrøde i en sådan strategi. Sukkerroerne giver samtidig mulighed for at sprede arbejdsopgaver og med en flerårig aftale er der mulighed for at kende sin pris og dermed en væsentlig komponent i et bidrag til bundlinjen, lyder det fra Bo JM Secher, der også fremhæver stabile udnytter som en vigtig faktor.
Afprøvning af nye sorter
- Ser man over en længere periode, er sukkerroer den afgrøde, som har haft den største udbyttestigning, og sammenligner man udbytterne med andre afgrøder, er sukkerroen også den afgrøde, der har de mest stabile udbytter, siger Bo JM Secher og henviser til en figur, der viser den relative variation for de vigtigste afgrøder i dyrkningsområdet.
- Størst variation ser vi hos hvidkløver og spinat, som over de 10 år har en variation på over 25 procent. Det skyldes afgrødernes store følsomhed over for årets klima, der kan hæmme henholdsvis vækst og bestøvning samt skadedyr, forklarer han.
I den anden ende af skalaen findes sukkerroer, som har en lille variation på omkring 10 procent. Det skyldes afgrødens lange vækstperiode, der giver mulighed for at kompensere perioder med dårlige vækstforhold samt dens dybe rodnet, som kan hente vand og næring helt ned i tre meters dybde, hvis det er nødvendigt.
Dyrkningen af sukkerroer er også kendetegnet ved en omhyggelig og grundig afprøvning af nye sorter. Det betyder, at man som dyrker har et unikt grundlag for at vælge de nyeste og højtydende sorter.
- I Danmark er resultaterne klar allerede i den tidlige vinter, så de allernyeste resultater kan indgå i sortsvalget. I de fleste andre lande går der et helt år, før resultaterne kan anvendes i praksis, slutter Bo JM Secher.
Hjælp til sortsvalg
Agricentret ved Nordic Sugar anbefaler, at man vælger flere sorter, så man sikrer sig, hvis klima- eller andre forhold kan hæmme nogle sorter. Ved valg af sort anbefales det at tage hensyn til følgende:
1. Hvis der er mistanke om nematoder, vælges toleranter sorter.
2. Vælg de sorter, som giver det højeste nettoudbytte efter fradrag af frøpris.
3. Undgå sorter med risiko for stokløbning, hvis du planlægger at så tidligt.
4. Vælg sorter med en høj sukkerprocent, hvis du har lang transport og i de marker, som planlægges leveret tidligt eller sent.
5. Gå efter sorter, der har en hurtig og ensartet fremspiring.
6. Karakter for rodfure og grenethed kan indikere, hvor ren man kan få roen, og højden kan have en betydning i forhold til aftopning og optagning.
