Der skulle gerne hives omkring 200 ton gulerødder op af jorden, inden høstholdet er klar til fyraften. Sådan er det lige i tiden fem ud af ugens syv dage for de tre høstfolk hos Limfjords Danske Rodfrugter.

- Det er de sidste af de »gamle« gulerødder, der skal op. På den her tid af året plejer vi egentlig at have to høsthold i gang, men sidste års tørke har sat sit præg på udbyttet. Derfor er der kun brug for ét hold lige nu, forklarer Niels Ege Nielsen, der som tredje generation driver Limfjords Danske Rodfrugter– en af landets tre største producenter af gulerødder.

 

Sjov branche

Trods to år med vejret imod sig, halvandet år med et hypermoderne sorteringsanlæg, der har drillet samt en betalingsstandsning og en rekonstruktion rigere, kan Niels Ege Nielsen ikke komme på nogen branche, han hellere ville arbejde i end gulerodsbranchen.

- Det er en utrolig risikofyldt branche, men det er også en utrolig sjov branche at være i. Man er med hele vejen fra jord til bord. Vi er med til at udvælge sorterne, putte dem i jorden, gøre dem klar og pakke dem, så de er klar til levering hos kunden. Samtidig ordner vi også alt, hvad vi selv kan i vores værksted. Så der er mange facetter i det, siger Niels Ege Nielsen.

- Og så synes jeg, det er spændende at arbejde med afgrøder, hvor man virkelig skal følge med i detaljen. Der er langt fra at dyrke konventionelt korn, hvor tingene er noget mere planlagt, til gulerødder, hvor vi først er ude at se, hvad vi overhovedet skal sprøjte for, dagen inden vi kører ud. Jeg tror også, det er det, de to konsulenter, vi har ansat, synes er sjovt. Her bruger de ikke al deres tid på EU-ansøgninger, men kommer ud i marken.

 

Fra Sæby til Djursland

Fra hovedsædet i Sejlflod øst for Aalborg holder Niels Ege Nielsen overblikket over virksomhedens godt 700 hektar med rodfrugter og 800 hektar med økologisk korn. Arealer, der fordeler sig fra Djursland i syd til Sæby i Nord.

Og det er ikke tilfældigt, at der er store afstande mellem markerne.

- Stykkerne på Djursland har vi for at strække sæsonen. De er lidt tidligere på dernede, så det giver nogle muligheder at kunne starte arbejdet der og så bevæge os nordpå. Afstandene betyder også, at vi stort set altid har et sted at køre. Hvis der er for blødt ét sted, er der altid en anden mark, der er klar, forklarer Niels Ege Nielsen, der de seneste år også har haft stort fokus på at leje arealer med forskellige jordtyper for at imødekomme det mere og mere lunefulde danske vejr.

- En høj tør JB4-jord, der ikke er vandlidende, er det optimale for gulerodsdyrkning på et normalt år, men vi stiler efter at have alt fra JB1 til JB5 for at være dækket ind. For eksempel har vi brug for JB1-jord for at have noget at kunne køre på, når der er for vådt andre steder, forklarer rodfrugtsproducenten, der over de senere år også har indrettet sig på, at for meget vand ikke er eneste udfordring, man kan løbe ind i.

- For tre år siden kunne vi vande 10 procent af vores arealer.  Nu kan vi vande 90 procent.  Det er bare en nødvendigt at have den mulighed for at imødekomme nogle af de udfordringer vejret har givet de seneste år, konstaterer han.

 

Leder efter jord

Lige nu er Limfjords Danske Rodfrugter på udkig efter mere konventionel jord, som man vil omlægge til økologisk, så man kan dyrke endnu flere økologiske gulerødder – en produktion, der arealmæssigt lige nu udgør cirka 40 procent af jorden med gulerødder.

- Vi har brug for mere økologisk jord, så vi kan køre et fornuftigt sædskifte, siger han.

- Egentlig er øko-gulerødder for risikobetonede i forhold til indtjeningen, hvor de konventionelle er meget mere stabile. Men det er det, forbrugerne efterspørger, og så er det vores opgave at efterleve det, konstaterer gulerodsproducenten, der de sidste fire år har leveret økologiske rodfrugter til kunderne.

Han har selv oplevet risikoen, da svampesygdomme forrige år gav en svind på 80 procent i stedet for de normale 10 procent.

- Det var en ordentlig hammer i hovedet. Og sammen med problemerne med at få vores nye sorteringsanlæg til at virke, var det det, der lagde os ned sidste år, fortæller Niels Ege Nielsen, der i februar måned endelig fik papir på, at en rekonstruktion af selskabet med Gl. Estrup Gartneri A/S som hovedaktionær var gået igennem.

 

Gode tegn

Og efter en hård tid er det begyndt at lysne på flere fronter:

1: Sorteringsanlægget, der ellers har givet anledning til mange frustrationer, er endelig begyndt at give en mere effektiv arbejdsdag.

- Nu kører det på omkring 95 procent, af hvad det skulle. Det har gjort processen hurtigere og mere effektiv end før. Så skal vi bare lige have firmaet, der står for anlægget til at finde de sidste fem procent.

2: Der kommer hele tiden nye redskaber til at forbedre arbejdet og minimere risikoen med de økologiske afgrøder.

- Vi arbejder hele tiden selv på at blive dygtigere. Samtidig ser det ud til, at nogle af de større firmaer begynder at rykke på sig i forhold til midler, der kan hjælpe i forhold til svampeproblemer og lignende i økologisk dyrkning.

3: Sidst, men ikke mindst, ser vejret for en gangs skyld ud til at arte sig, som gulerødderne gerne vil.

- Jeg synes, det tegner til at blive et fornuftigt år for grøntsagerne. Der har måske været lidt for koldt, men vi har fået den nedbør, der har været brug for og et rigtig godt såbed. Tørken i april har ikke haft nogen indflydelse på gulerødderne, der på det tidspunkt ikke rigtig var begyndt at have brug for vand endnu. Det tørre vejr har i stedet gjort det lettere og billigere for os at anlægge markerne, forklarer han.

 

Nye gulerødder snart klar

Og ude på marken skrider arbejdet også fremad. Containerne bliver fyldt op og kørt til sorteringsanlægget, hvor gulerødderne bliver vasket, sorteret og pakket.

Og selvom sidste gulerod fra 2018-såningen snart er inden for rækkevidde, budgetterer Niels Ege Nielsen ikke med at tage nogen lang puster, før produktionen igen kører på fuld tryk.

- Vi kører til og med uge 21, og så bliver hele anlægget skilt ad, smurt og serviceret, så vi er klar, når høsten af de nye gulerødder går i gang. Det håber jeg, den gør inden sankthans. Og i mellemtiden er der masser at se til. Der skal stadig renses og luges og klares ting på marken, så det er vist kun folkene i pakkeriet, der for alvor får lejlighed til at slappe af.
Planter