Fendt er årets traktor

På Agritechnica-udstillingen blev Fendt 942 Vario kåret til »Tractor of the Year 2020«.

Dommerpanelet af europæiske landbrugsjournalister har valgt Fendt 942 Vario til »Tractor of the Year 2020«. Udover kåringen af »Tractor of the Year 2020« blev der også kåret traktorer i kategorierne »Best Utility«, »Best Specialized« og en helt ny kåring blev også lanceret »Sustainable Toty« på Agritechnica-udstillingen i dag.

- Vi tager hensyn til, hvordan nye teknologier og nye løsninger vil gøre traktorer mere sikre, mere effektive, mere produktive og mindre forurenende i vores kåringer i de forskellige kategorier, sagde Fabio Zammaretti, der er formand for »Tractor of the Year«, og fortsatte:

- Vi er et netværk af journalister, der deler oplysninger om køre- og testoplevelser, og evaluerer alle data for at finde de bedste traktorer på markedet, sagde han under et stort pressemøde i Hannover.

Fendt løb med titlen

Det blev Fendt 942 Vario, der løb med den prestigefyldte kåring som »Tractor of the Year 2020« foran de andre nominerede i kategorien, som var Case IH Magnum 380 CVX Drive, Claas Axion 960 Terra Trac (bælter bag), og McCormick X7.624 VT Drive og Valtra N 154e Versu.

Udover kåringen af »Tractor of the Year« var der også priser for »Best Utility«, »Best of Specialized« og »Sustainable Toty«, hvor der og så var nominerede i hver kategori.

I »Sustainable Toty« kategorien løb New Holland Methane Power traktoren med titlen og i »Best Utility« (udstyr), hvor kandidaterne skal opfylde minimum 70 hk og maksimalt fire cylindre, vandt Fendt 314 Vario Profi+. De øvrige nominerede var Kubota M4072, New Holland T 5.140 Dynamic Command, Steyr 4130 Expert CVT, Valtra A 114 HiTech 4.

Indenfor kategorien »Best Specialized« vandt New Holland T4.110 N i konkurrence med Carraro Tractors V 75 Compact, Massey Ferguson 3709 Alpine, og Same Frutteto 100 ActiveSteer.

per@effektivtlandbrug.dk
Mobil 20 25 10 37

Årets traktorer 2020

»Tractor Of The Year«:

Fendt 942 Vario

»Best Utility« (udstyr):

Fendt 314 Vario Profi+

»Best of Specialized:

New Holland T4.110 N

Årets traktor i Europa

»Tractor Of The Year« igennem tiderne:

2019: Case IH Maxxum 145 ActiveDrive 8

2018: Valtra T254 Versu Smart Touch

2017: Case IH Optum 300 CVX

2016: Fendt 1050 Vario

2015: Case IH Magnum 380 CVX

2014: Claas Axion 850

2013: Deutz-Fahr Agrotron 7250 TTV

2012: John Deere 7280R

2011: Fendt 828 Vario TMS

2010: New Holland T7070 Autocommand

2009: Massey Ferguson 8690

2008: New Holland T7060

2007: John Deere 8530

2006: McCormick XTX 215

2005: Massey Ferguson 8480 Dyna-VT

2004: Fendt 930 Vario TMS

2003: New Holland TM 190

2002: John Deere 8520

2001: Case IH CVX

2000: Case IH Magnum MX

1999: Fendt Favorit 700 Vario

1998: Fendt Vario

 

 

Læs også