Rekord mange besøgende af internationale gæster, mere end 130.000.
Agritechnica, der betegnes som verdens største landbrugsmaskinudstilling, havde fra søndag til lørdag i den forgangne uge godt 450.000 besøgende og et rekord stort antal udenlandske besøgende på mere end 130.000 besøgende. De godt 130.000 besøgende kom fra 152 lande, de fleste af dem fra Holland, Danmark, Østrig, Italien og Rusland, efterfulgt af Schweiz, Frankrig og Storbritannien.
På messen var der en vækst over gennemsnittet i antallet af besøgende fra Rusland, Italien, Polen, Ukraine og USA. Interessen for international politik på Agritechnica er steget markant. For eksempel indsamlede adskillige ministre og handelsdelegationer fra hele verden information om fremtidige strategier og innovationer for landbrug på Agritechnica.
- Med 2.820 udstillere og godt 450.000 besøgende - mere end 130.000 af dem uden for Tyskland - har Agritechnica igen demonstreret sin enestående position som verdens førende messe for landbrugsteknologi, sagde Dr. Reinhard Grandke, administrerende direktør for DLG, og fortsatte:
- Temaet for dette års Agritechnica - Global Farming – Local Responsibility - fokuserede på de aktuelle udfordringer i landbruget, såsom øget produktivitet, beskyttelse af klima, miljø og ressourcer over hele verden. Udstillerne præsenterede innovative løsninger til fremtidige spørgsmål for landbruget og forbrugerne. Agritechnica 2019 viste implementeringsstrategier for de lokale udfordringer i verdens landbrugsregioner. Nye metoder, der er drevet af digitalisering, automatisering og robotisering , var de største trendsætterende nyheder på udstillingen, forklarede han, på et netop afholdt pressemøde.
Agritechnica afholdes næste gang i dagene 14. til 20. november 2021.
Se alle vores videoer og nyheder fra Agritechnica-udstillingen på følgende link: https://effektivtlandbrug.landbrugnet.dk/agritechnica/nyheder.aspx