Ikke overraskende har der været et markant fald af bedrifter set over en årrække.

Nu har Danmarks Statistik opgjort tallene.

De største fald ses i 2006 og 1996, hvor antal bedrifter faldt med henholdsvis 8 og 6 procent.

- Set i det lys er faldet fra 2018 til 2019 ret beskedent, kun 1,5 procent, oplyser Danmarks Statistk.

Samtidig med faldet i antal bedrifter i de seneste 40 år har det danske jordbrug undergået en drastisk strukturudvikling.

I 1979 var der således blot 2,0 procent bedrifter med mindst 100 hektar. I 2019 er det derimod 22 procent af de danske bedrifter, som dyrker mindst 100 hektar jord. Disse store bedrifter besidder omtrent 75 procent af Danmarks landbrugsjord mod blot 13 procent i 1979. Den gennemsnitlige bedriftsstørrelse er blevet tredoblet i perioden fra 26 hektar til 78 hektar.

Stadig små bedrifter

Trods den voldsomme strukturudvikling fra 1979 til 2019 er det værd at bide mærke i, at der stadig er mange små bedrifter i Danmark. Bedrifter under 30 hektar udgør faktisk godt og vel halvdelen af alle bedrifter. Andelen af små bedrifter var dog langt større i 1979, nemlig godt 70 procent.

Sønderjysk historie

Det er i år 100 år siden, at Sønderjylland vendte tilbage til Danmark som en konsekvens af det tyske nederlag i Første Verdenskrig, og i forbindelse med dette skete der også store ændringer for det dansk landbrug, oplyser Danmarks Statistik som en sidebemærkning til sin nyhed.

- I 1920 var der lidt over 14.000 sønderjyske bedrifter mod 206.000 i hele Danmark. Danmarks landbrugsareal blev med ét slag forøget med 300.000 hektar og kom til at udgøre 3,3 millioner hektar. De sønderjyske landbrug var større end de øvrige danske landbrug, nemlig 23 hektar mod 16 hektar for landsgennemsnittet. Den dag i dag er de sønderjyske bedrifter stadig større end danske bedrifter som helhed, nemlig 91 hektar mod 78 hektar for landsgennemsnittet. Lidt over 3.000 landmænd i Sønderjylland dyrker 300.000 hektar, skriver Danmarks Statistik.

aldo