DM&E skaber nyt fagblad

Danske Maskinstationer og Entreprenører (DM&E) vil skabe et nyt fysisk medlemsblad, der er mere i tråd med foreningens medlemskreds. Fagbladet hedder DM&E Magasinet og udkommer første gang i januar 2021.

Da DM&E startede i 1963, var det en brancheforening målrettet landets maskinstationer. Men i dag tæller DM&E’s medlemmer ikke kun maskinstationer. DM&E har udviklet sig og dækker i dag flere faggrene: Agro, entreprenør, kloak, anlægsgartnere og skov. Derfor har det gennem længere tid været et ønske for foreningen af skabe sit eget medlemsblad, som i højere grad henvender sig til alle medlemsgrupper.

Gennem magasinet vil DM&E formidle faglig viden om regler og rammer til foreningens tre hovedgrene: Agro, entreprenør og skov. 

Medlemsbladet vil bestå af tværfaglige temaer, virksomhedsportrætter, personinterviews af virksomhedsejere og medarbejdere, produktnyheder og maskinhistorier.

Læs også