Lüttichau klager over professor Stiig Markager til Aarhus Universitet

Når medier benytter fageksperter fra landets universiteter til at udtale sig om miljøspørgsmål, så bør de sikre sig, at eksperterne rent faktisk ved noget om emnet, og at deres citater til pressen ligger inden for vedkommendes fagområde. 

Samtidig har universiteterne et ansvar for, at de ikke har ansatte, der på universiteternes vegne udtaler sig om fagområder, de ikke eksperter på.

- Man bibeholder netop betalingsrettighederne, og det er utroligt, at Berlingske ikke tjekker op på det ved at spørge en, som er ekspert på dette område

Frederik Lüttichau, formand Sektionen for Større Jordbrug

Det sker imidlertid langt fra altid, vurderer Frederik Lüttichau. 

I en artikel fra 14. februar, hvor avisen igen behandler landbrugets udledning af kvælstof, lyder det blandt andet fra Stiig Markager om landbrugets påståede manglende vilje til at etablere minivådområder:

»Den enkelte landmand, der skal lave et minivådområde eller tage noget jord ud af drift og lave et vådområde, mister penge på det, fordi han omlægger produktionsjord til ikkeproduktionsjord. Derfor har vi aldrig troet på det her«.

Uden for sit fagområde

Det tilføjes af professoren i samme forbindelse, at selvom landmænd modtager økonomisk støtte til anlæggelsen af f.eks. vådområder, frafalder EU’s hektarstøtte for det udlagte område. Og havbiologen tilføjer:

»Der skal jo være en eller anden motivation for at gøre det. En lovgivning, nogle krav, og så er det jo ikke frivilligt mere. Det er sjældent, at folk frivilligt giver afkald på penge.«

- Den enkelte landmand, der skal lave et minivådområde eller tage noget jord ud af drift og lave et vådområde, mister penge på det, fordi han omlægger produktionsjord til ikkeproduktionsjord. Derfor har vi aldrig troet på det her

Stiig Markager, professor Aarhus Universitet, i Berlingske den 14. februar

Sagen er imidlertid, at professoren er langt uden for sit fagområde som havbiolog. Alligevel udtaler han sig som professor Stiig Markager fra Aarhus Universitet. Men han tramper grundigt rundt i den faglige spinat, pointerer Frederik Lüttichau.

Faktuelt forkert påstand

Formanden understreger, at han har forståelse for, at Stiig Markager ønsker at ytre sig - også uden for sit ekspertiseområde.

– Men det bør vel ske på en sådan måde, at man som læser er klar over, at man ikke er ekspert på området, og at man udtaler sig om noget, som man helt åbenbart ikke har basal viden omkring. Markagers udsagn om hektarstøtte er således direkte faktuelt forkert, fastslår Frederik Lüttichau.

- Man bibeholder netop betalingsrettighederne, og det er utroligt, at Berlingske ikke tjekker op på det ved at spørge en, som er ekspert på dette område, siger han og henviser til, at Stiig Markager er uddannet biolog med en Ph.d.-grad i akvatisk økologi.

- Han er altså ikke ekspert i landbrugsordninger. Det er helt uden kildekritik at bruge en havbiolog på et fagområde, hvor der er mindst 50 andre professorer, der ved, hvad de taler om. Det er uetisk. Og det fortæller mig, at Berlingskes dækningen er ensidig, for man tillader slet ikke landbruget at komme til orde.

Efterlyser kodeks

I sin klage til Aarhus Universitet tilføjer Frederik Lüttichau, at han finder det fuldstændig uforståeligt, at man fra universitetets side ikke har et kodeks for, i hvilken sammenhænge man kan udtale sig under titlen »professor ved Aarhus Universitet«.

-  Dette bør vel alene ske, når man udtaler sig inden for ens ekspertiseområde, pointerer formanden.