Skræddersyede løsninger til den enkelte landmand

Drømmen om at blive selvstændig er nu gået i opfyldelse for Jesper Kiib Nielsen, Givskud, der 1. marts har startet virksomheden Teknik Partner, der især vil tilbyde landbruget individuelle løsninger indenfor IT, kameraovervågning og en lang række andre tekniske og administrative løsninger

IT Ikke to landmænd og landbrugsbedrifter er ens, og derfor kræver det indsigt, indlevelse og individuelle løsninger, når der skal introduceres ny IT, kamera-løsninger og anden service og teknik på bedriften.

Og det er præcis, hvad Jesper Kiib Nielsen, med sit nystartede firma Teknik Partner vil tilbyde især landbruget, men også andre typer virksomheder som eksempelvis håndværkerfirmaer og andre mindre virksomheder i hele landet.

Pr. 1. marts har han, efter mere end 12 år i branchen med IT og kameraløsninger til landbruget, valgt at tage springet, og blive selvstændig, og han lægge ikke skjul på, at især landbruget er hans helt store målgruppe.

-  Det har altid været en drøm for mig at blive selvstændig, og jeg følte at det var et godt tidspunkt at starte nu, hvor økonomien i landbruget er god, forklarer Jesper som grunden til, at det netop skulle være nu. 

Faglig viden og  personlig kontakt

Jesper Kiib Nielsen lægger ikke skjul på, at landbruget har han helt store interesse som kundegruppe, og interessen har han heller ikke fra fremmede. Både hans far og storebror er begge selvstændige med egne virksomheder indenfor landbrugssektoren.

- Derfor er det også primært landbruget jeg satser på, da jeg er rigtig stærk der, forklarer Jesper, der mener at både den faglige indsigt og den personlige kontakt er vigtig.

-  Med min baggrund inden for landbrug og salg, der altid har interesseret mig gør, at jeg kan snakke med kunden, forklarer Jesper, der mener, at det er vigtigt at kende sine kunder, og både kunne tale om det faglige, og mere uformelt omkring, hvordan det går osv.

For Jesper handler det om den gode oplevelse, der gør, at landmanden husker én, og vender tilbage, næste gang, man har en opgave, der skal løses på bedriften.

Godt vækstpotentiale

Med sine 12 år i branchen har Jesper Kiib Nielsen oplevet den store vækst der er sket indenfor IT og kameraløsninger til landbruget.

Og han forventer også, at Teknik Partner vil blive en virksomhed med et stort vækstpotentiale.

Allerede nu har Jesper Kiib Nielsen ansat en mand pr. 1. april.

-  Jeg kunne godt forestille mig, at vi blev 3 – 5 ansatte på sigt i virksomheden, tilføjer Jesper, der mener det kunne være den helt rigtige størrelse for Teknik Partner, for stadigvæk at kunne holde det personligt – både internt og ude hos kunderne.

Se mere på www.teknik-partner.dk

Læs også