I 2024 bliver der sat fokus på ulykker ved arbejde med maskiner i landbruget. Beskæftigelsesministeren har nedsat en ekspertgruppe for arbejdsulykker med Dan Radmer Henriksen i spidsen. Ekspertgruppen skal de kommende tre år analysere og samle ny viden om forskellige emner, som kan være med til at forebygge alvorlige arbejdsulykker.
I 2022 skete der flere arbejdsrelaterede dødsulykker end i de foregående 14 år. Og antallet af arbejdsulykker har været opadgående i de seneste mange år.
Udover de menneskelige tragedier viser en analyse fra Beskæftigelsesministeriet også, at de samlede samfundsøkonomiske omkostninger ved arbejdsulykker hvert år løber op i godt 28,4 milliarder kroner. Det svarer til et arbejdsudbud på ca. 26.000 fuldtidspersoner.
Forligskredsen bag arbejdsmiljøaftalen fra marts 2023 har nu nedsat en ekspertgruppe som en del af en handlingsplan mod arbejdsulykker.
Den vil fra 2024-2026 have fokus på én type af ulykker hvert år for at komme helt til bunds i årsagen til ulykkerne i de pågældende brancher. Arbejdet skal munde ud i en årlig rapport med anbefalinger til, hvad der kan gøres for at forebygge de konkrete ulykker. Og i 2024 vil ekspertgruppen kigge nærmere på alvorlige arbejdsulykker indenfor landbrug.
Nu skal en ekspertgruppe gå i dybden med årsager til alvorlige arbejdsulykker. Opgaven består i at opnå en viden og indsigt, der kan bruges til at forebygge alvorlige arbejdsulykker – herunder dødsulykker.
Travlhed, uvidenhed og chancer er farligt for sikkerheden
Arbejdsulykker og dødsfald
-
Indenfor kategorien »Landbrug, skovbrug og fiskeri« hos Arbejdstilsynet er der i perioden fra 2018 til nu sket 5.135 arbejdsulykker, som er registreret af tilsynet.
-
Avl af malkekvæg har den største registrering, og tegner sig for 980 ulykker. Dernæst kommer der ulykker indenfor dyrkning af korn, bælgfrugter og olieholdige frø, hvor der er registreret 700 ulykker.
-
Arbejdstilsynet har ikke opgjort hvor mange dødsfald der er sket indenfor branchen i 2023. Den seneste opgørelse er fra året før.
-
I 2022 skete der 4 dødsulykker indenfor Landbrug, skovbrug og Fiskeri, og i perioden fra 2016 til 2021 har der været cirka 7 om året.
-
I branchegruppen er ansatte primært afgået ved døden ved at være blevet klemt/mast (cirka 40 procent) og ramt af genstand (cirka 20 procent).
Alt for mange
- Vi ser alt for mange alvorlige arbejdsulykker hvert år. Det skal vi gøre mere ved. Ingen skal risikere ikke at komme hjem til sine kære, når arbejdsdagen er slut. Arbejdsgiverne har ansvaret for et trygt og sikkert arbejdsmiljø, men vi har politisk et ansvar for at levere rammerne og ny viden til at forebygge, at ulykkerne opstår, siger beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i en pressemeddelelse.
- Det er godt, at vi i forlængelse af arbejdsmiljøaftalen fra foråret nu får nedsat ekspertgruppen. Det vil være naturligt at se på de brancher, hvor vi ser flest ansatte, der kommer alvorligt til skade – herunder landbruget. Det er min forventning, at ny viden og deling af erfaringer kan bidrage til færre alvorlige arbejdsulykker fremover. Jeg ser frem til at følge ekspertgruppens arbejde i de kommende år, lyder det fortsat.
I spidsen for ekspertgruppen er Dan Radmer Henriksen, der er Senior Director i Group Health & Safety i Stark, og i 2024 vil Christina Edstrand, arbejdsmiljøchef, Seges Innovation samt Christine Ipsen, professor ved Institut for Ingeniørteknologi og -didaktik, DTU, stå for at kigge landbruget efter i sømmene for at se, om der kan optimeres for at sænke antallet af arbejdsulykker.
Vi ser alt for mange alvorlige arbejdsulykker hvert år. Det skal vi gøre mere ved. Ingen skal risikere ikke at komme hjem til sine kære, når arbejdsdagen er slut
Ane Halsboe-Jørgensen. beskæftigelsesminister