Kom og se grise på friland

Der er fart over feltet når smågrisene piler hen over jorden på Økoplatformen i Foulum. De og deres mødre indgår i projekter om fodring og adfærd ved grise på friland. Og så inviterer de alle tobenede indenfor til Åbent Landbrug søndag den 17. september.

Økoplatformen danner med sine 12 hektar rammen for »Effort«-projektet, hvor 40 søer sidste sommer blev sat på friland ved Foulum, en del af Aarhus Universitet.
De 40 grise er med i to overordnede projekter. Et omkring fodring af grise på friland og et omkring adfærd ved grise på friland.
Grisene har fået to kuld på friland, og når andet hold smågrise inden længe skal fravænnes, er projekterne slut.
De første resultater vil blive offentliggjort inden jul, mens der ved andre dele af projekterne »kun« er indsamlet datamateriale, som gennem den næste længere periode skal bearbejdes til resultater til gavn for landmænd med grise på friland og miljøet.

Halvdelen er Norsvin

Halvdelen af søerne er de velkendte Landrace-Yorkshire krydsninger, mens resten er importerede norske damer, Toppigs Norsvin, racen hedder TN70.
En race, som kommer mere og mere på tale, også i danske frilandsbesætninger.
- En del af adfærdsstudiet er at undersøge søernes moderegenskaber.  Håbet er, at finde en so, der måske får lidt færre, men større og stærkere grise, og som har patter nok til at passe egne grise og dermed er bedre egnet til friland, hvor der ikke er samme muligheder for mælkeerstatninger og ammesøer som indendørs. Hos Norsvinene er antallet af funktionelle patter en vigtig del af avlsmålet og det vi glæder os til at se, er, om de så også malker bedre end de danske dyr, siger Maria Eskildsen, ph.d.-studerende.

Adfærdsstudier

For at kunne lave observationer på grisenes moderegenskaber, er der blandt andet opsat videoovervågning i hver enkelt farehytte.
- Man kigger blandt andet på, hvordan faringen forløber, om soen rejser sig, hvis en af grisene skriger og så videre, fortæller Maria Eskildsen.
Der bliver også set på søernes adfærd over for mennesker.

Fodringsprojekter

Fodringsprojekterne handler i høj grad om at finde den mest optimale fodring af grise på friland, så soen ikke får tildelt mere energi end hun har brug for, eller mindre end hvad der er nødvendigt.
Derfor undersøger man, hvor meget energi soen reelt bruger på for eksempel at holde varmen, opfostre smågrise og så videre.
- Nogle søer får et lavere indhold af protein og så er hypotesen, at de selv via græsset får tilstrækkeligt protein. Det vil både give en billigere fodring for landmanden og mindske udvaskningen af kvælstof, fortæller Maria Eskildsen.
Derfor vil man også gerne finde ud af, hvor meget græs soen kan æde på friland.

Urin- og blodprøver

For at kunne indsamle så detaljeret et datamateriale fra grisene kræver det mange undersøgelser, prøver og lignende.
Blandt andet bliver der taget to blodprøver på soen i drægtighedsperioden og tre i diegivningsperioden.
Og så er der blevet opsamlet spandevis af urin i ordets bogstaveligste forstand, hvor projektmedarbejdere er trukket i kedeldragter og har vækket grisene tidlig morgen, hvorefter søerne er luntet ud for at tisse, hvorefter der er blevet sat en spand ind under hende, og urinen er blevet opsamlet.
Grisene er blevet vejet, rygspæksscannet, har fået taget mælkeprøver og meget mere. Og så er der blevet vejet tonsvis af foder af i individuelle spande, og igen er resterne i den enkelte spand blevet vejet, når grisen var færdig med at æde, for at se hvor meget den reelt har spist.
Grisene har også i en periode gået rundt med aktivitetsmålere, udviklet til fodboldspillere.
- Vi har kunnet måle på soens aktivitet og puls. Det vi har set er, at drægtige søer går omkring halvanden kilometer om dagen, mens diegivende søer går markant mindre – lige efter faring blot nogle meter for at komme ud efter foder, fortæller Maria. Resultaterne skal bruges til at beregne, hvor meget energi soen har brug for.
Oven i adfærds- og fodringsstudierne bliver der testet farringshytter, foderkummer og så videre.hvor der skal måles på aktivitetsniveau, energiforbrug, foderindtag, fosterproduktion og mælkeydelse. Målet med projektet er at optimere fodringen af økologiske søer og dermed gøre økologisk svineproduktion endnu mere rentabelt samtidig med at miljøbelastningen reduceres.

17. september

Effort-projektet er støttet af Innovationsfonden og samarbejder med Friland AS, Vestjyllands Andel og Udviklingscenter for Husdyr på Friland. Det hele kan ses på nært hold søndag den 17. september fra klokken 10.00 til 16.00
Ved siden af Økoplatformen bor Aarhus Universitets mink på Foulum, og i samme område ligger Danmarks Kvægforskningscenter, som alle inviterer indenfor.
- Så har man lyst, kan man besøge alle tre steder samme dag, siger Maria Eskildsen.

Læs også