Dansk landbrug og klimapakken

Det forventes, at Danmark vil skulle reducere udledningen af CO2 i disse sektorer med 36-40 pct. frem mod 2030. Den danske regering vælger selv, hvor den vil lægge indsatsen for at nå klimakravet.

Landbruget har allerede foretaget omfattende reduktioner i CO2-udslippet helt tilbage fra 1990.

EU's klimakrav er fastsat i forhold til niveauet af CO2-reduktioner i 2005, og derfor kan landbrugets hidtidige indsats ikke medregnes. Det betyder, at landbrugssektoren er presset i forhold til at nå de markante kommende klimakrav.

Fokuser på biler og boliger

Det vil være tåbeligt, hvis EU's klimakrav får den konsekvens, at Danmark skal afvikle landbrug, som har været first-movers og derfor er blandt de mest energieffektive i EU.

Når det er sagt, skal landbrugssektoren selvfølgelig fortsat arbejde frem mod en mere energieffektiv landbrugsproduktion baseret 100 pct. på vedvarende energi.

Der er jo politisk enighed om, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler i 2050.

Derfor bør vi også se 2030-klimakravene fra EU som skridt på vejen til den grønne omstilling. Fokus bør dog i særlig høj grad være på de muligheder, der er for at omstille transportsektoren og energieffektivisere bygningsmassen.

Transportsektoren er en stor udfordring, men kan også være en vigtig bidragsyder i forhold til at nå klimakrav.

Energiforbruget i transportsektoren dækkes i dag hovedsageligt med fossilt brændstof, og en øget udbredelse af elbiler vil få os et stykke af vejen. Det kræver dog en omlægning af de nuværende afgifter, som netop er til genstand for politiske forhandlinger i efteråret.

Reduktioner af CO2 i transportsektoren er imidlertid stadig forholdsvist omkostningstungt. Derfor er det vigtigt, at der også fokuseres på de rentable energibesparelser, der kan hentes i bygningsmassen, ikke mindst i boligerne.