I alt 20.600 gæster lagde vejen forbi dyrskuet i Aabenraa fredag og lørdag op til pinsen. Dermed ligger besøgstallet lidt under sidste års dyrskue, hvor godt 21.000 gæster gik gennem indgangene til skuet.

Flot vejr og pinseferie var grundlaget for skuet i år, og for de der besøgte skuet var der igen i år mulighed for at overvære konkurrencerne i dyrskueringen, hvor der blandt andet blev kåret mange topdyr inden for malkekvæg, kødkvæg og heste.

Datoen for 2018-udgaven af Det Sønderjyske Fællesdyrskue ligger allerede klar. Det bliver den 1. og 2. juni 2018.