Fokus på fordelene ved dyb inseminering

Fremmødet er stort og fagligheden i højsædet, når Porcus samler deltagerne i Fokus 35 Vital og inviterer kompetente folk på podiet.

Klokken er 13, og de 140 deltagere sidder klar med blokken, så de sædvanlige guldkorn kan noteres ned. Svinefagdyrlægerne fra Porcus byder velkommen til de mange deltagere, der, fordelt i to lokaliteter og dermed to spor på henholdsvis engelsk og dansk, er samlet den 30. november på Dalum Landbrugsskole i forbindelse med årets sidste møde i Fokus 35-Vital gruppen.
Med input fra dagens tre foredragsholdere handler denne dag om fodring, mælkeanlæg og dyb inseminering, og programmet afsluttes med mere aktiv læring i grupper.

Bedre bundlinje

Dyrlæge Lars Morten Jensen har ved tidligere lejligheder introduceret gruppens deltagere for mulighederne i at anvende dyb inseminering i reproduktionsarbejdet, og han har talt godt for det udbudte lovpligtige kursus, som han selv forestår undervisningen af.

Flere fordele

Udover en forbedret bundlinje, så melder besætningerne tilbage med yderligere fordele ved dyb inseminering.
- En af de ting vi også får ros for ude i besætningerne, hvor de kører med dyb inseminering, er tidsbesparelsen.
Metoden giver desuden en stor fleksibilitet, idet man har mulighed for at lave noget andet mellem brunstkontrol og løbning. Desuden er der mulighed for at opnå en sædbesparelse.

Læs også