Håndteringen af de danske vandløb skal tilpasses, så de kan aflede de stadig stigende vandmængder fra både byer og marker.
Med den seneste tids debat om de vandproblemer, klimaforandringer medfører, er det på tide at se på, hvordan vi kommer af med vandet.
Kommunerne skal oprense og vedligeholde vandløbene bedre, lyder det fra Carl Christian Pedersen, som er formand for Agri Nord.
- Årtiers minimale grødeskæring og mangelfulde oprensning har betydet, at vandløbene er indsnævret både i bredden og dybden. Vandafledningsevnen, der bliver mere og mere vigtig, er ikke indtænkt i tilstrækkelig grad i hverken regulativer eller lovgivningen, siger han.
Regulativer og lovgivning
Sideløbende med de stigende vandmængder bliver der etableret flere og flere befæstede arealer i byerne. Det betyder, at der er langt mere vand, end vandløbene kan rumme, og huse og landmændenes marker bliver oversvømmet.
Derfor skal regulativerne for vandløbene tilpasse de vilkår, der er i dag.
- Regulativerne skal laves, så de passer til virkeligheden, og den er, at både marker og byer forsumper, siger Carl Christian Pedersen og tilføjer:
- Det er ligesom behovet for den 3. Limfjordsforbindelse. Vi har problemer med trafikken, så derfor er vi nødt til at lave et spor mere eller en anden passage, siger han.
Han foreslår blandt andet, at man laver den såkaldte dobbeltprofil på vandløbene, hvor man udvider dem i en bane i bredden uden at røre ved selve vandløbet.
EU-lovgivning må ikke bremse vandet
Han påpeger desuden det problem, EU’s vandområdeplaner kan give. I vandområdeplanerne skal en række danske vandløb føres til en god, økologisk tilstand.
En række danske vandråd er med til at vurdere, hvordan vandområdeplanerne skal se ud, og her er det afgørende, at der ikke bliver vedtaget restriktioner, der går ud over vandafledningsevnen.
- Bliver der lagt yderligere EU-regler ned over vores vandløb, så får vi mere end svært ved at lede vandet væk fra vores marker og byer, siger Carl Christian Pedersen.