Finesser flytter presserserie en klasse op
John Deere sender nu to nye pressere på markedet til erstatning for de hidtidige 1433 og 1434 minibigballepressere
For L1500-modellerne er det lykkedes at reducere antallet af komponenter i transmissionen, hvorfor det med en enklere og mere direkte drivlinje er lykkedes at nedsætte effektforbruget og dermed opnå en bedre brøndstoføkonomi ved pressearbejdet.
Indføringssystemet har fået snegle og en rækkerotor, der hindrer tilstopning og samtidig øger kapaciteten.
Blæser støvet væk
Som ekstraudstyr kan maskinerne enten leveres med RotoFlow HC med 10 snitteknive eller med MaxiCut HC, der har 23 knive.
Der er kommet nye knyttere i bindeapparatet, der kan klare endnu højere presningsgrad end tidligere. For at holde rent omkring bindeapparatet er der nu anbragt to nye turboblæsere, der med en luftstrøm sender urenheder og støv væk fra bindeapparaternes område.
Garnboksen kan rumme helt op til 30 garnnøgler og låget er forsynet med gummitætning, så der heller ikke kommer støv og urenheder ind og forstyrre garnforløbet.
Støvtæt garnboks
De nye L1500 pressere er naturligvis Isobus-kompatible og kobler sig derfor på tilsvarende skærme i traktorens kabine. Derved kan ballelængde, presningsgrad, knive smøresystemet kontrolleres og manøvreres fra kabinen.
Som et særligt raffinement er der anbragt LED-lamper rundt omkring på maskinen, så vigtige servicepunkter er oplyste på maskinen, hvis der er behov for at tilse dem i mørke.