Efterafgrøder er for bøvlet og for usikkert, når det gælder miljøfokusområder. Det bringer brakarealet tæt på 30.000 hektar herhjemme.
27.512 hektar dansk landbrugsjord ligger nu uudnyttet hen.
Det viser NaturErhvervstyrelsens seneste opgørelse over brakarealet i Danmark i
2015.
Tallet viser samtidig, at der siden 2014 er sket en knapt
40 procent stigningen af brakmarkerne. Stigningen hænger uløseligt sammen med
de grønne krav til den direkte landbrugsstøtte fra EU, som i 2015 er blevet
indført i den seneste landbrugsreform. Her skal der på hver bedrift, hvor der
dyrkes over 15 hektar, findes fem procent miljøfokusområder (MFO), og her er en
af mulighederne braklægning.
- Med al sandsynlighed, så spiller det en stor rolle.
Præcis hvorfor stigningen er så stor, kan jeg dog ikke sige, men jeg går ud
fra, at det har en stor betydning, siger teamleder Jannik Elmegaard fra Center
for Landbrug i NaturErhvervstyrelsen.
Var det meningen med
landbrugsreformen, at man ville have flere brakmarker?
- Nej det kan man ikke sige var pointen med
landbrugsreformen, men man kan sige, at det var en af de muligheder, som man
gav landmændene for at opfylde de krav, som der lå i landbrugsreformen, siger
Jannik Elmegaard.
Rystet – ikke overrasket
At over 27.000 hektar jord nu bliver braklagt i Danmark,
ryster formanden for LandboSyd, Mogens Dall. Men han er langt fra overrasket.
- Bankerne kræver budget-sikkerhed. Og MFO-afgrøder som
mellem- og efterafgrøder skaber budget-usikkerhed, fordi man som landmand ikke
har sikkerhed for, at afgrøderne etableres godt nok. Og så risikerer man at
miste sin støtte. Derfor vælger mange den sikre løsning – man braklægger.
Konsekvenser er samtidig, ifølge landboformanden, at der
nu vil blive importeret endnu mere soja over Atlanten.