Brakarealet stiger 40 procent

Efterafgrøder er for bøvlet og for usikkert, når det gælder miljøfokusområder. Det bringer brakarealet tæt på 30.000 hektar herhjemme.

27.512 hektar dansk landbrugsjord ligger nu uudnyttet hen. Det viser NaturErhvervstyrelsens seneste opgørelse over brakarealet i Danmark i 2015.

Tallet viser samtidig, at der siden 2014 er sket en knapt 40 procent stigningen af brakmarkerne. Stigningen hænger uløseligt sammen med de grønne krav til den direkte landbrugsstøtte fra EU, som i 2015 er blevet indført i den seneste landbrugsreform. Her skal der på hver bedrift, hvor der dyrkes over 15 hektar, findes fem procent miljøfokusområder (MFO), og her er en af mulighederne braklægning.

- Med al sandsynlighed, så spiller det en stor rolle. Præcis hvorfor stigningen er så stor, kan jeg dog ikke sige, men jeg går ud fra, at det har en stor betydning, siger teamleder Jannik Elmegaard fra Center for Landbrug i NaturErhvervstyrelsen.

Var det meningen med landbrugsreformen, at man ville have flere brakmarker?

- Nej det kan man ikke sige var pointen med landbrugsreformen, men man kan sige, at det var en af de muligheder, som man gav landmændene for at opfylde de krav, som der lå i landbrugsreformen, siger Jannik Elmegaard.

 Rystet – ikke overrasket

At over 27.000 hektar jord nu bliver braklagt i Danmark, ryster formanden for LandboSyd, Mogens Dall. Men han er langt fra overrasket.

- Bankerne kræver budget-sikkerhed. Og MFO-afgrøder som mellem- og efterafgrøder skaber budget-usikkerhed, fordi man som landmand ikke har sikkerhed for, at afgrøderne etableres godt nok. Og så risikerer man at miste sin støtte. Derfor vælger mange den sikre løsning – man braklægger.

Konsekvenser er samtidig, ifølge landboformanden, at der nu vil blive importeret endnu mere soja over Atlanten.

Læs også