Bliv klogere på svin
Tirsdag den 3. november holder Agrovi svinekonference, hvor der er både praktiske og strategiske emner på tapetet
Emner som aktiv immunisering og projekt minus 30 foderenheder er noget af det, der er på programmet under svinekonferencen, som begynder klokken 12.15 og afsluttes med spisning klokken 18.30.
Indlæg fra fagfolk
De forskellige emner på svinekonferencen »serveres« naturligvis af fagfolk på området, og man kan således blandt andre møde Erik Larsen, formand for Videncenter for Svineproduktion, og Hans Aarestrup, direktør for foreningen af Danske Svineproducenter.
Undervejs er der også indlæg fra dyrlæge Hasse Kahr Poulsen, Mikael og Mette Andersen, som er dobbelt etapevindere og svineproducenter, samt Herdis Lindegaard Jespersen, formand for Nordsjællands Landboforening.