Minister: Hver tredje miljølov skal væk
Miljøminister Eva Kjær Hansen vil reducere omfanget af bekendtgørelser på miljøområdet med en tredjedel inden nytår, skriver Jyllands-Posten
Miljøområdet er blevet en lovjungle, som ingen almindelige mennesker kan finde rundt i, mener miljømister Eva Kjær Hansen (V). Hun har derfor sat sine embedsmænd til at gennemgå samtlige 2.400 love og bekendtgørelser på området, skriver Jyllands-Posten.
- Mit mål er inden udgangen af året at have reduceret omfanget af bekendtgørelser med en tredjedel, lyder løftet fra miljø og fødevareministeren, der er bekymret for danskernes retssikkerhed og på grund af de mange komplicerede og uigennemskuelige miljøregler.
- Det store firmaer har råde til at købe professionel bistand og dyre advokater, og de kan godt finde rundt i at slå op i de 29 love, der f.eks. udgør miljøbeskyttelsesloven. Men for den virksomhed, iværksættere eller privatpersonen kan det være rigtig svært at forholde til de mange regler og bekendtgørelser. Derfor har jeg sat et oprydningsarbejde i gang, siger ministeren til avisen.
professor i jura Peter Pagh fra Københavns Universitet er enig i, at der bør ryddes op, men han tvivler på målet om at fjerne en tredjedel af bekendtgørelserne inden nytår.
- Det er et fuldstændigt utilgængeligt lovværk, og man kan ikke bare lige klaske det hele sammen, siger han til Jyllands-Posten.
Ministerens ambition om at forenklemiljølovgivningen sker blandt andet med begrundelse i jyske lov fra 1241, der siger:
»Loven skal være ærlig og retfærdig, tålelig, efter landets sædvane, passende og nyttig og tydelig, og at alle kan vide og forstå, hvad loven siger…«.
Ifølge Jyllands-Posten består miljølovgivningen af 106 love, der er ændret ved 84 ændringslove. Hertil hører 1.451 ændringsbekendtgørelser. Hertil kommer diverse EU-retsakter, internationale konventioner og aftaler. Alene miljøbeskyttelsesloven består af 29 forskellige love med tilhørende bekendtgørelser.