Selv om de færreste i dag bruger deres efterårsferie på at tage kartoflerne op, stiger den danske kartoffelproduktion stadig støt.
- Det var ikke meget ferie over efterårsferien før i tiden. Selv
om der fra 1814 blev indført skolepligt for de danske børn, var der alligevel
arbejde, der skulle gøres ude på gårdene. Derfor blev det fra 1823 tilladt at
holde børnene hjemme, når kartoflerne skulle op af jorden.
Det var begyndelsen til »kartoffelferien« - det der i dag hedder
efterårsferie - selvom det nok var mere arbejde end ferie at grave kartofler op
i 1820’erne, skriver Landbrug & Fødevarer (L&F).
Kartoflen kom til Danmark i cirka 1720’erne, og fra midten af det
1800tallet har kartoflerne været en del af danskernes kost.
I dag er det meste af produktionen automatiseret, men derfor er
efteråret stadig kartoffeltid.
I år blev der produceret lige omkring 1,8 millioner ton kartofler
i Danmark af 1.500 kartoffelavlere.
I alt blev der i år dyrket knapt 43.000 hektar med kartofler. I
2009 var det tal 38.700 hektar. Så Kartoffelproduktionen stiger stadig i
Danmark.
I dag bruges størstedelen af de dyrkede kartofler til
kartoffelmel. Kartoffelmel har mange formål og bruges i dag i både fødevarer,
medicin og i fremstillingen af papir. En del ender dog stadig på tallerkenen
med sovs eller som pomfritter.
Ifølge L&F bliver årets kartoffelhøst brugt til:
61. procent = cirka 1.100.000 ton stivelseskartofler
(kartoffelmel)
11. procent = cirka 200.000 ton læggekartofler
18. procent = cirka 329.000 ton spisekartofler
10. procent = cirka 154.000 ton til chips, pomfritter mv.
På lf.dk kan man se en film, hvor Peter Anker fra Storøhage fortæller
om sin produktion af kartofler.