Dansk landbrug får nye muligheder i vandet: Fiskeopdræt på land kan blive næste grønne væksteventyr
Landbaseret fiskeopdræt rykker tættere på mark og stald. Med ny teknologi og cirkulær tænkning kan landmænd både styrke klimaindsatsen, udnytte arealer bedre og skabe nye indtægtskilder. Det viser et sønderjysk projekt, hvor Spiras spiller en nøglerolle.
Landbaseret fiskeopdræt rykker tættere på mark og stald, og kan blive det næste grønne væksteventyr for landmænd. Arkivfoto
Dansk landbrug står midt i en historisk periode med fokus på grøn omstilling, hvor både klima, miljø og ressourceudnyttelse er i centrum.
Midt i udviklingen spirer en ny forretningsgren frem; landbaseret fiskeopdræt, også kendt som recirkulerede akvakultursystemer (RAS).
Ifølge Sverre Lenbroch, adm. direktør i landbrugsorganisationen Spiras, kan teknologien både styrke klimaindsatsen, give nye eksportmuligheder og skabe et nyt forretningsben, der kan gøre den enkelte bedrift mere økonomisk robust.
- Der er et stort potentiale i landbaseret fiskeopdræt. Der kan produceres store mængder sunde og lækre fisk på en skånsom måde, og samtidig skabe stærke synergier med landbrugets eksisterende produktion, siger han i en pressemeddelelse.
En af de væsentlige fordele ligger i håndteringen af næringsstoffer. Restprodukter som foderrester og ekskrementer fra fiskene indeholder værdifuldt kvælstof og fosfor, som kan genanvendes som gødning på markerne.
Nyt ben for landmænd
For den enkelte landmand betyder teknologien nye muligheder for at diversificere driften. Udover de traditionelle afgrøder og husdyr kan fisk som ørred, laks, sandart, ål eller stør nu blive en ekstra indtægtskilde.
- Det kan blive en ekstra indtægtskilde som gør landbruget mere robust overfor de markeds- og vejrmæssige udsving, vi ser hyppigere i dag, forklarer Spiras-direktøren.
Ligeledes kan klimaregnskabet få et løft. Når fiskeopdræt placeres tæt på foderproduktion og forarbejdning, reduceres behovet for transport og dermed CO2-udledningen. Samtidig kan restprodukterne indgå i biogasanlæg og bidrage til grøn energiproduktion.
- Hvis vi tænker i industrielle symbioser, som vi kender fra f.eks. Green Lab Skive eller Kalundborg Symbiosis, kan landbaseret fiskeopdræt blive en vigtig brik. Det kan både levere til energiproduktion og selv aftage energi fra andre sektorer, siger Sverre Lenbroch.
Projektet med GreenScale er ifølge formanden for Spiras, Henrik Jessen, et godt eksempel på, at landmænd, energiselskaber og teknologiudviklere i et fællesskab kan skabe nye grønne værdikæder, der både gavner klimaet og økonomien. Foto: Spiras
Sønderjysk projekt viser vejen
For at bevise landbaseret fiskeopdræts værd er man i gang med et konkret eksempel i Sønderjylland kaldet GreenScale.
Her fungerer Spiras som videnspartner og rådgiver for de deltagende landmænd. Projektet skal udvikle cirkulære løsninger, hvor landbaseret fiskeopdræt kobles med landbrugsproduktion og energisystemer.
Henrik Jessen, formand for Spiras, kalder projektet for et godt billede på, hvordan ideerne kan omsættes i praksis.
- I projektet kan landmænd, energiselskaber og teknologiudviklere i et fællesskab skabe nye grønne værdikæder, der både gavner klimaet og økonomien, siger bestyrelsesformanden.
Formanden for Spiras er heller ikke i tvivl om, at potentialet for landbaseret fiskeopdræt er stort.
- Landbaseret fiskeopdræt er meget klimavenligt med et lavt foderbehov pr. kg. fisk. Samtidig kan vi styrke Danmarks selvforsyning med fisk. Vi ser et voksende globalt marked for bæredygtige proteinkilder, og her har dansk landbrug en oplagt mulighed for at få forrest, siger han.
