Dyrenes Beskyttelse laver manifest for kyllinger

I Dyrenes Beskyttelse opfordrer man nu forbrugerne til at læse og skrive under på manifestet ”Den Gode Kylling”

Et kyllingemanifest for ”Den Gode Kylling”.

Det er nu, hvad Dyrenes Beskyttelse lancerer. Her finder man det nemlig ”problematisk”, at langt det meste kyllingekød, der ender i danskernes maver, kommer fra det, organisationen kalder ”industrikyllinger”.

- Industrikyllingerne har et liv med ekstremt dårlig dyrevelfærd. De går bogstavligt talt oven på hinanden i store haller. De er avlet til at vokse unaturligt hurtigt, og den voldsomme vækst har store konsekvenser for deres indre organer. Ydermere lever de kun i kunstigt lys, der er tændt 18 timer i døgnet og ødelægger deres døgnrytme, lyder det fra Pernille Fraas Johnsen, specialkonsulent i Dyrenes Beskyttelse.

  - Derfor har vi i Dyrenes Beskyttelse udarbejdet et kyllingemanifest, som vi opfordrer forbrugerne til at læse og skrive under på. Vores mål er at komme tilbage til Den Gode Kylling, som er en kylling, der har levet et godt liv, tilføjer hun.

 Kampagnen kommer til at løbe de kommende år.

Læs også