Jens Iversen har netop vundet bronze ved VM i pløjning, og han er blandt underviserne på et pløjekursus, som Lanbo Limfjord står for
Landbo Limfjord er nu klar med et to dages pløjekursus,
der er opdelt i en teoretisk og en praktisk del.
Og blandt underviserne er tidligere verdensmester i
pløjning – og nyslået bronzevinder ved VM – Jens Iversen og planteavlskonsulent
Søren Jepsen.
- Pløjning kan være en kunst, men også meget vigtigt for
kommende afgrøder. Vi starter kurset med en mere teoretisk del hos J. Hundahl
A/S i Skive, hvor vi lærer om den rette indstilling af plov med mere. På anden
del af kurset møder deltagerne op på en mark med egen traktor og plov, hvor vi
finjusterer og afprøver teorien, lyder det fra Søren Jepsen.
Han oplyser, at kurset er for alle interesserede – uanset,
om man ser pløjning som en kunst eller blot som et nødvendigt stykke arbejde.
Interesserede skal kontakte Søren Jepsen hos Landbo
Limfjord hurtigst muligt. Tilmeldingsfristen udløber den 19. oktober.