Kommunal topchef afviser effekt af grødeskæring

Det er forkert, at grødeskæring forhindrer oversvømmelser. Sådan lyder det fra Bjarne Bringedal Svendsen, der kommer fra organisationen af topchefer i den kommunaltekniske sektor, KTC.

Her er han medlem af faggruppen for natur- og overfladevand, og til daglig er han miljøchef i Køge Kommune.

Påstanden bliver fremført i et debatindlæg på Altinget.dk og kommer kun kort tid efter, at miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) udsendte et hyrdebrev til alle landets kommuner, hvori hun pointerer, at det er nødvendigt, at man får fokus på at vedligeholde vandløb, så man undgår oversvømmelser på danske landbrugsarealer.

I debatindlægget lyder det dog fra Bjarne Bringedal Svendsen, at grødeskæring ingen sikkerhed giver mod oversvømmelser.

Hurtig genvækst

- Efter endt grødeskæring starter genvæksten som på en græsplæne. Efter to til fire uger er effekten væk. Grødeskæringen er derfor de facto uden virkning på vandstanden i lange perioder. Særligt i de tilfælde hvor grøden skæres først eller sidst i vækstperioden, skriver han i indlægget, hvor han forsøger at give et bud på, hvad der er fup eller fakta, når det kommer til vandløb.

Han forklarer, at hyppig grødeskæring favoriserer plantearter, som har en hurtig genvækst og stor stuvningseffekt.

- Det gør stedse mere grødeskæring nødvendig for at opretholde vandføringsevnen, og så starter en ond spiral, lyder det fra den kommunale topchef, der også påpeger, at hyppig grødeskæring er skidt for økonomien i kommunerne.

Svarer til zigzag på motorvejen

Vandløbsekspert og agronom Jan Hjeds afviser dog kraftigt, at grødeskæring ingen indflydelse har i forhold til at forhindre oversvømmelser. Dermed afviser han også, at han og mange andre har fyldt offentligheden med løgn, når de i årevis har talt for nødvendigheden af mere vedligeholdelse af vandløbene for at undgå oversvømmelser

Han fortæller, at Bjarne Bringedal Svendsens synspunkt langt fra er nyt. Tidligere miljøminister Ida Auken fremførte det også under et stormøde i Korsør for snart fire år siden. Og siden er det dukket op med jævne mellemrum.

- At sige grødeskæring ikke virker, svarer til at sige, at trafikken til København kører lige godt uanset, om man har fire spor, eller om det ene spor er blokeret på grund af vejarbejde, et af de andre spor kun er to meter bredt, og der samtidig bliver kørt zigzag, siger Jan Hjeds.

Han forklarer, at det er klart, at efter endt grødeskæring starter genvæksten med det samme. Ifølge Jan Hjeds sker det dog fordi, den teknik, man anvender i kommunerne, er helt forkert.

- Anvisningen har været, at man ikke må rode op i bunden, og ja, så svarer det til at slå græsplænen, som så vokser. Tog man til gengæld vækstpunkterne med op, der hvor man gerne vil have vandet til at løbe, så er det langt mere effektivt, siger Jan Hjeds.

Pindsvineknop

Han forklarer, at det for eksempel er pindsvineknop, en aggressivt voksende sivart, der skaber problemer i vandløbene, hvis der bliver hyppigt grødeskåret med den teknik, som bliver anvendt i dag. Han forklarer, at pindsvineknop vokser godt i det slam, der ofte er at finde på bunden i mange vandløb, og som skyldes det spildevand, der er blevet lukket ud i dem.

- Pindsvineknop kan tåle det, og derfor kommer der mere af den, når man grødeskærer. Hvis man til gengæld lige ragede »pladderet« med pindsvineknoppens rødder med op, så ville der ikke gro noget som helst, siger Jan Hjeds, der mener, at slammet alligevel intet godt gør for vandmiljøet.

Politisk spørgsmål

Ifølge Jan Hjeds er det et politisk spørgsmål, om man ønsker oversvømmede marker, eller om vandløbene skal fungere som afvandingskanaler til landbruget. Han henviser blandt andet til et notat fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab fra Københavns Universitet fra februar 2014. Her skriver lektor Carsten Tilbæk Petersen, at der er en klar konflikt mellem på den ene side et stigende afvandingsbehov, og på den anden side en forvaltning eller indsatskrav, der kan føre til nedsat vandføringsevne i vandløbene.

- Så det er et spørgsmål om, hvad man vil. Altså om man vil drukne nogle, og det vil Bjarne Bringedal Svendsen åbenbart. Han har ikke ret i sit synspunkt. Den nemmeste måde at få nogle bønder væk, det er at drukne deres jord, og det må være det, som er det reelle synspunkt, lyder det fra Jan Hjeds.