Grødeskæring forhindrer ikke oversvømmelser, mener kommunal topchef. Påstanden bliver dog på det skarpeste afvist af vandløbsekspert.
Det er forkert, at grødeskæring forhindrer oversvømmelser.
Sådan lyder det fra Bjarne Bringedal Svendsen, der kommer fra organisationen af
topchefer i den kommunaltekniske sektor, KTC.
Her er han medlem af faggruppen for natur- og
overfladevand, og til daglig er han miljøchef i Køge Kommune.
Påstanden bliver fremført i et debatindlæg på Altinget.dk
og kommer kun kort tid efter, at miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V)
udsendte et hyrdebrev til alle landets kommuner, hvori hun pointerer, at det er
nødvendigt, at man får fokus på at vedligeholde vandløb, så man undgår
oversvømmelser på danske landbrugsarealer.
I debatindlægget lyder det dog fra Bjarne Bringedal
Svendsen, at grødeskæring ingen sikkerhed giver mod oversvømmelser.
Hurtig genvækst
- Efter endt grødeskæring starter genvæksten som på en
græsplæne. Efter to til fire uger er effekten væk. Grødeskæringen er derfor de
facto uden virkning på vandstanden i lange perioder. Særligt i de tilfælde hvor
grøden skæres først eller sidst i vækstperioden, skriver han i indlægget, hvor
han forsøger at give et bud på, hvad der er fup eller fakta, når det kommer til
vandløb.
Han forklarer, at hyppig grødeskæring favoriserer
plantearter, som har en hurtig genvækst og stor stuvningseffekt.
- Det gør stedse mere grødeskæring nødvendig for at
opretholde vandføringsevnen, og så starter en ond spiral, lyder det fra den
kommunale topchef, der også påpeger, at hyppig grødeskæring er skidt for
økonomien i kommunerne.
Svarer til zigzag på motorvejen
Vandløbsekspert og agronom Jan Hjeds afviser dog kraftigt,
at grødeskæring ingen indflydelse har i forhold til at forhindre oversvømmelser.
Dermed afviser han også, at han og mange andre har fyldt offentligheden med
løgn, når de i årevis har talt for nødvendigheden af mere vedligeholdelse af
vandløbene for at undgå oversvømmelser
Han fortæller, at Bjarne Bringedal Svendsens synspunkt
langt fra er nyt. Tidligere miljøminister Ida Auken fremførte det også under et
stormøde i Korsør for snart fire år siden. Og siden er det dukket op med jævne
mellemrum.
- At sige grødeskæring ikke virker, svarer til at sige, at
trafikken til København kører lige godt uanset, om man har fire spor, eller om
det ene spor er blokeret på grund af vejarbejde, et af de andre spor kun er to
meter bredt, og der samtidig bliver kørt zigzag, siger Jan Hjeds.
Han forklarer, at det er klart, at efter endt grødeskæring
starter genvæksten med det samme. Ifølge Jan Hjeds sker det dog fordi, den
teknik, man anvender i kommunerne, er helt forkert.
- Anvisningen har været, at man ikke må rode op i bunden,
og ja, så svarer det til at slå græsplænen, som så vokser. Tog man til gengæld
vækstpunkterne med op, der hvor man gerne vil have vandet til at løbe, så er
det langt mere effektivt, siger Jan Hjeds.
Pindsvineknop
Han forklarer, at det for eksempel er pindsvineknop, en
aggressivt voksende sivart, der skaber problemer i vandløbene, hvis der bliver
hyppigt grødeskåret med den teknik, som bliver anvendt i dag. Han forklarer, at
pindsvineknop vokser godt i det slam, der ofte er at finde på bunden i mange
vandløb, og som skyldes det spildevand, der er blevet lukket ud i dem.
- Pindsvineknop kan tåle det, og derfor kommer der mere af
den, når man grødeskærer. Hvis man til gengæld lige ragede »pladderet« med pindsvineknoppens
rødder med op, så ville der ikke gro noget som helst, siger Jan Hjeds, der
mener, at slammet alligevel intet godt gør for vandmiljøet.
Politisk spørgsmål
Ifølge Jan Hjeds er det et politisk spørgsmål, om man
ønsker oversvømmede marker, eller om vandløbene skal fungere som
afvandingskanaler til landbruget. Han henviser blandt andet til et notat fra
Institut for Plante- og Miljøvidenskab fra Københavns Universitet fra februar
2014. Her skriver lektor Carsten Tilbæk Petersen, at der er en klar konflikt mellem
på den ene side et stigende afvandingsbehov, og på den anden side en
forvaltning eller indsatskrav, der kan føre til nedsat vandføringsevne i
vandløbene.
- Så det er et spørgsmål om, hvad man vil. Altså om man
vil drukne nogle, og det vil Bjarne Bringedal Svendsen åbenbart. Han har ikke
ret i sit synspunkt. Den nemmeste måde at få nogle bønder væk, det er at drukne
deres jord, og det må være det, som er det reelle synspunkt, lyder det fra Jan
Hjeds.