Det tegner til, at erhvervet får dygtigere, unge landbrugere ud af den reform af landbrugsuddannelserne og de andre erhvervsuddannelser, som har været i kraft siden sommer.

Eleverne er mere målrettede, og der er mindre frafald, lyder meldingerne fra skolefolk på landbrugsskoler og erhvervsskoler på baggrund af det første halve års erfaringer.

- I snit er de stærkere, og de tager bedre fra. Eleverne er blevet mere motiveret, synes jeg. Det kunne godt være, fordi det har givet et lille plus, at vi har mistet de dårligst, bogligt stillede elever. For det kan gå ud over niveauet, hvis du har en tre-fire stykker, som sidder og er bremseklods i klassen, siger forstander Jens Kruse på Dalum Landsbrugsskole om efterårets elevhold.

Endnu er erfaringerne begrænsede og skal tages med forbehold, fordi reformen kun har været i kraft i et halvt år, påpeger uddannelsesleder på Agri College Aalborg, Anders Asdal Andersen.

- Håbet med reformen er, at landbruget kommer til at opleve en mere homogen masse af færdiguddannede, og at bundniveaet er hævet. Overordnet set er vi begyndt at se, at det er den vej pilen peger, siger han.

Tager sig mere sammen

Med virkning fra august sidste år skal eleverne have en karakter med fra folkeskolen på mindst 02 i dansk og i matematik for at blive optaget på grunduddannelsen. Før var der ingen karakterkrav. Der er skrappere krav til fageksamener og certifikater for at komme videre i uddannelsestrinnene. Og der er også kommet opstramning med tre klip, så eleverne ryger helt ud af erhvervsuddannelserne, hvis de dropper en erhvervslinje for tredje gang. Før kunne eleverne starte på alle de nye erhvervsuddannelser, de ville.

Niels Quist-Jensen fra Nordjyllands Landbrugsskole var oprindeligt modstander af de nye karakterkrav af frygt for, at for mange bogligt svage unge ikke skulle få en chance.

- Det har højnet kvaliteten lidt, at der har været et karakterkrav. Der er ingen tvivl om, at de unge mennesker har vidst, at de skulle tage sig lidt mere sammen i 8. og 9. klasse for at komme ind. På den måde har karakterkravet været positivt, siger Niels Quist-Jensen.

På linjen for landbrug og gartneri hos Selandia i Slagelse siger uddannelseschef Mette Krog, at det har sat mere fut i eleverne, at erhvervsskolerne også som noget nyt holder skole-hjem-samtaler og inviterer til bedsteforældredag.

Flere tager lyse hoveder

- Fraværet i timerne er faldet væsentligt og frafaldet fra uddannelsen er også faldet meget. Så vi regner med, at der bliver en større gennemførelsesprocent. Vores elever virker meget målrettede og meget motiverede. De er mere bevidste om, at det er vigtigt at holde sig til ilden for at gennemføre.

Skolerne melder også om større tilsøgning til EUX-linjen med dansk og matematik på gymnasieniveau, der giver adgang til universiteter og andre videregående uddannelse. EUX for landbrugsstuderende er nu permanent efter at have været en forsøgsordning.

- Det er et tilbud, som de unge har taget rigtigt godt imod. Jeg kan se, at hvor mange landbobørn før skulle vælge mellem landbrugsvejen og gymnasiet, så valgte de gymnasiet. Men nu oplever vi mange landbobørn, som vælger landbouddannelsen med EUX. Det styrker den generelle holdning på skolen hos både elever og lærere om at lære noget, når vi får sådan nogle skarpe elever ind, siger Niels Ole Quist.

Skolerne melder også om fortsat stigende elevtal på lederuddannelserne.

Ikke-boglige i gråzone

Bagsiden af medaljen er risikoen for, at unge, som har svært ved boglige fag, ikke får en chance for få et landbrugsbevis. Skolerne melder om større eller mindre tilbagegang i elevtallet. Det gælder både for de hold, der starter lige fra folkeskolen og for dem, hvor ældre elever kommer ind efter at have været ude af skolen i nogle år.

Dalum Landbrugsskole lavede sidste år en spørgeundersøgelse blandt eleverne på det sidste hold af 2. grundforløb under den gamle ordning. Den viste, at 20-25 procent af dem ikke var kommet ind, hvis de skulle have levet op til de nye karakterkrav. Jens Kruse skønner, at det på landsplan svarer til, at det stopper en ud af fem, som ellers var kommet på landbrugsskole under den gamle og lempeligere ordning. Og det bekymrer ham.

- Hvor er den gruppe så henne? Under den gamle ordning var det måske nogle af dem, der tog den korteste vej i landbrugsuddannelserne og stoppede som landbrugsassistenter eller stoppede, når de var færdige som landmænd. Men de er jo ofte nogle rigtigt dygtige medarbejdere. Og jeg har da også haft nogle superdygtige elever på lederuddannelsen, som ikke havde et højere niveau, da de startede hos os. Landbrugsskolerne har været rigtigt gode til at løfte de elever, der ikke klarede sig godt i folkeskolen, påpeger han.

Skolefolkene skønner, at mange af dem vil finde en omvej ind på landbrugsuddannelserne ved at tage 10. klasse, efterskole eller voksenuddannelseskurser (VUC) for at forbedre deres eksamenskarakter. Men der findes ingen undersøgelser af, hvad reformens konsekvens bliver for de bogligt svage. Og Jens Kruse frygter, at det kan give mangel på danske hænder i erhvervet, hvis bogligt svage unge går tabt for uddannelserne. 

Praktiksteder kan hjælpe

- Det er meget godt med de mange udlændinge i erhvervet. Men vi kan ikke undvære en stor flok unge, danske medarbejdere. Man må håbe, at folkeskolereformen giver så meget krudt, at den gruppe, som falder ud, bliver meget lille, siger Jens Kruse.

Der har hele tiden været mulighed for specialpædagogisk støtte til elever med ordblindhed eller indlæringsvanskeligheder eller for lektiehjælp. Og så kan skolerne lave individuelle aftaler med de mestre, som eleverne er i praktik hos. Og det har Agri College Aalborg gode erfaringer med, siger Anders Asdal Andersen.

- Vi har nogle elever gående på hovedforløbet, som er udfordret af nogle af de øgede boglige krav, men som deres mestre giver positive tilbagemeldinger om. Så går vi i dialog om en opsamlingsplan. Og langt de fleste mestre er positive over for at finde en opfølgning, så eleverne for eksempel kan møde ind på skolen i en periode i bare to til fire timer om ugen og så gå op til en ny eksamen, siger han.