»Det handler om at turde«. Det var det generelle budskab ved en temaaften om fremtidens landmand.
»Det handler om at turde«. Det var det generelle budskab
fra indlægsholdere, Kristian Karlshøj fra Ausumgård, Anders Obling fra Danling
Growing og Christian Primdahl, der er Driftsøkonomirådgiver ved Heden & Fjorden,
da de onsdag aften deltog i LandboUngdom temaaften, med fokus på fremtidens
landmand.
65 interesserede unge var mødt op, hvoraf halvdelen af de
fremmødte selv går med drømmen om at blive landmænd.
I selen
Formand for Holstebro Vinderup LandboUngdom, Lars
Klausholt, er da heller ingen tvivl om at de unge, der går med drømmen om deres
egen, skal være villige til at ligge sig i selen, hvis de vil noget.
- Vi er i et erhverv, der er under konstant udvikling, og
vil vi noget, skal vi kunne være klar til at følge udviklingen og være i stand
til at se mulighederne, sagde han.
Husk håndbremsen
Kristian Karlshøj fra Ausumgård kom i gang som landmand i
2006. Han fortalte hvordan, og hvilke tanker han og hans kone har gjort for at
sikre deres fremtid.
- Man skal sætte sig ind på forsædet af bilen, der kører,
og selv holde fast i rattet, ellers kommer man til at hænge bagefter, sagde
Kristian Karlshøj.
- Samtidig er det vigtig at huske hvor håndbremsen sidder,
tilføjede han.
Ikke sovende
- Man kommer ikke sovende til det, kunne Anders Obling fra
Danling Growing konstatere.
Han startede i 2008 virksomhed op, sammen med en landbrugsskolekammerat.
De plantede et forsøgsareal på 0,5 ha pil til, og det er siden hen blevet til
220 ha.
- I starten var det vores fritid vi brugte på, at passe
det 160 ha pil, uden af få en krone for det, siger Anders Obling og indrømmer
da også, at de troede, det var noget, de kunne have gjort med venstre hånd, men
at de med tiden blev klogere.
Svært at spå
Christian Primdahl fra Heden & Fjorden, havde taget
rådgiveres lange briller på og lagde da hellere ikke skjul på at det at skulle
spå om fremtiden ikke var en nem opgave. Men i forhold til de trends og
tendenser der er, og han er ikke i tvivl om at fremtidens landmand skal være
skarp på rigtig mange områder, økonomi, personale, salg, indkøb strategi osv.
Fælles for indlægsholderne var også, at man ikke skal gå
på kompromis i forhold til, at man skal tjene penge.
- Hvor kort er tilbagebetalingstiden blandt andet?, var en
af Kristian Karlshøjs kæpheste.
Lille og stor
For indlægsholderne er det hellere ikke urealistisk, at se
i retningen af en større differencering, hvor der kommer flere mindre eller
større bedrifter og færre mellemstørrelse bedrifter.
Hvor man er flere om det, der har man hinanden at støtte
sig til og kan derved opnå den sparring og de kompetencer, der gør at man er i
stand til at gøre en forskel.
Formand for Holstebro Vinderup LandboUngdom, Lars
Klausholt, ser lyst på fremtiden.
- Selvfølgelig er der en fremtid for os som landmænd, vi
skal jo bare turde! Og når så mange der går med drømmen vælger at komme her til
aften, så skal der helt sikkert også være nogle af dem, der får sig etableret
og vil fører vores fantastiske erhverv videre i en eller anden form, sagde han.