BL: Derfor bliver der lyttet til os

Ovenpå mandagens historie om, at Miljø- og Fødevareministeriet har skrevet af efter et udkast fra Bæredygtigt Landbrug, lyder det nu fra Bæredygtigt Landbrug, at grunden til, at der bliver lyttet til foreningen er, at man bidrager med fakta.

- Det er både naturligt og nødvendigt, at der lyttes til Bæredygtigt Landbrug og at tage os med på råd, når det gælder landbrugsfaglige emner. Vi har gjort det til et adelsmærke, at bygge vore udtalelser på juridiske og faglige fakta, siger formanden for Bæredygtigt Landbrug, Flemming Fuglede Jørgensen i en pressemeddelelse.

Heri lyder det også fra foreningens advokat, Hans Sønderby Christensen, at det er både naturligt og nødvendigt at tage landbruget tæt med på råd, når der skal fastlægges yderligere grødeskæring i landet, som den aktuelle sag drejer sig om.

- De sidste cirka 30 år har den manglende grødeskæring langsomt men sikkert fjernet frugtbar landbrugsjord fra jordens overflade. Det er et juridisk fejlgreb, som er gjort uden at de berørte har modtaget erstatning efter Grundlovens § 7, siger han.

Ifølge advokaten er den nuværende reducerede grødeskæring  i strid med EU-retten, fordi den fører til ødelagte dræn og ødelagt grøftning og dermed til reduceret afvanding. Ifølge EU-Kommissionen skal vandløb, som afvander landbrugsjord, klassificeres som væsentligt modificerede.

Fra Flemming Fuglede Jørgensen lyder det, at hovedparten af danske vandløb er skabt af og til landbruget, og det strider derfor både mod Vandløbsloven og vandrammedirektivet at regulere dem som om der var tale om naturlige vandløb.

- Der er tale om vandløb såsom bække og grøfter, som på intet tidspunkt har hørt hjemme i vandrammedirektivet. Dels fordi de er for små. Dels fordi landmændene skal beskyttes mod uforholdsmæssige konsekvenser, siger han.

Det er kommissoriet til en ekspertgruppe, der skal se på grødeskæring, som Miljø- og Fødevareministeriet i stor udstrækning har kopieret efter et udkast fra Bæredygtigt Landbrug.

Læs også