Ovenpå mandagens historie om, at Miljø- og
Fødevareministeriet har skrevet af efter et udkast fra Bæredygtigt Landbrug,
lyder det nu fra Bæredygtigt Landbrug, at grunden til, at der bliver lyttet til
foreningen er, at man bidrager med fakta.
- Det er både naturligt og nødvendigt, at der lyttes til
Bæredygtigt Landbrug og at tage os med på råd, når det gælder landbrugsfaglige
emner. Vi har gjort det til et adelsmærke, at bygge vore udtalelser på
juridiske og faglige fakta, siger formanden for Bæredygtigt Landbrug, Flemming
Fuglede Jørgensen i en pressemeddelelse.
Heri lyder det også fra foreningens advokat, Hans Sønderby
Christensen, at det er både naturligt og nødvendigt at tage landbruget tæt med
på råd, når der skal fastlægges yderligere grødeskæring i landet, som den
aktuelle sag drejer sig om.
- De sidste cirka 30 år har den manglende grødeskæring
langsomt men sikkert fjernet frugtbar landbrugsjord fra jordens overflade. Det
er et juridisk fejlgreb, som er gjort uden at de berørte har modtaget
erstatning efter Grundlovens § 7, siger han.
Ifølge advokaten er den nuværende reducerede grødeskæring i strid med EU-retten, fordi den fører til
ødelagte dræn og ødelagt grøftning og dermed til reduceret afvanding. Ifølge
EU-Kommissionen skal vandløb, som afvander landbrugsjord, klassificeres som
væsentligt modificerede.
Fra Flemming Fuglede Jørgensen lyder det, at hovedparten
af danske vandløb er skabt af og til landbruget, og det strider derfor både mod
Vandløbsloven og vandrammedirektivet at regulere dem som om der var tale om
naturlige vandløb.
- Der er tale om vandløb såsom bække og grøfter, som på
intet tidspunkt har hørt hjemme i vandrammedirektivet. Dels fordi de er for
små. Dels fordi landmændene skal beskyttes mod uforholdsmæssige konsekvenser, siger
han.
Det er kommissoriet til en ekspertgruppe, der skal se på
grødeskæring, som Miljø- og Fødevareministeriet i stor udstrækning har kopieret
efter et udkast fra Bæredygtigt Landbrug.