Nyt kompendium om jordens frugtbarhed giver overblik over forskellige komposteringsteknikker og værdien af at øge jordens indhold af humus.
Humusopbygning i jorden er vejen til at løse en række udfordringer i det økologiske landbrug – og i landbruget i det hele taget. Det gælder de klimatiske udfordringer, hvor kulstofbinding i jorden modvirker drivhuseffekten, men også udfordringer knyttet til den daglige, økologiske eller biodynamiske markdrift: næringsstofforsyning, frugtbarhed, udbytter og robusthed.
På den baggrund har Økologisk Landsforening netop udgivet kompendiet ’Opbygning af jordens frugtbarhed med kompost’ - 30 sider, der i tekst og billeder gennemgår betydningen af humus for jordens frugtbarhed og de dyrkningsmetoder, der bidrager til at indbygge kulstof i jorden og øge humusindholdet.
Et langt, sejt og meget vigtigt træk
Humusindholdet i dansk landbrugsjord varierer fra 1 til 6 procent med 2-3 procent som det almindelige. Det tager tid at opbygge humus i et målbart omfang. Har man øget humus i pløjelaget med ét procentpoint, har jorden bundet 25 ton kulstof pr. ha, 2,5 ton kvælstof samt 350 kg svovl.
- Det er meget, men gennem en langsigtet dyrkningspraksis med mindre jordbearbejdning og mere tilførsel af halm, fast gødning, afgrøderester og kompost er det muligt, siger Martin Beck, økologisk/biodynamisk konsulent i Økologisk Landsforening og forfatter til kompendiet.
Kompendiet tager afsæt i en 5-trinsraket, der blandt andet har fokus på at kende og afbalancere jordens indhold af kationer, på et grønt plantedække året rundt ved hjælp af udlæg, mellem- og efterafgrøder samt på at kompostere den grønne plantemasse i de øverste cm af jorden – den såkaldte fladekompostering, som kompendiet beskriver teknikkerne bag.
Et helt kapitel er forbeholdt forskellige komposteringsmetoder med og uden vending og med mere eller mindre ilttilgang. Også den såkaldte biomile, hvor man udvinder komposteringsvarme af træflis, beskrives. Endelig er der også et kapitel om ukrudtsarter, og hvordan man ud fra markens ukrudtsflora kan få informationer om jordens beskaffenhed.
Kompendiet kan studeres online eller printes fra Økologisk Landsforenings hjemmeside. Det er skrevet af Martin Beck, der er i foreningen i forbindelse med projektet ’Jordforbedring og kompostering via mikrobiel karbonisering, bioreaktor og kompoststalde’. Projektet fortsætter her i 2016 med bl.a. en række markforsøg med kompost.