Nye og usikre tider for norske landmænd

- Vi norske landmænd har været trygge og tilfredse siden anden verdenskrig, fastslår Knut Langeteig, som er svineproducent ved Drammen vest for Oslo.

For hvert år den første maj er forhandlingerne mellem Norsk Bondelag og regeringen om det kommende års priser gået i gang. Og hvert år er har man været færdig med forhandlingerne til den 17. maj, som er Norges nationaldag.

- Så har vi landmænd fået listen med priserne for det kommende år, og med en behagelig tilfredshed kunnet tage vores nationaldragter på og festet på nationaldagen.

Men for to år siden fik Norge en borgerlig mindretalsregering bestående af Høyre og Fremskrittspartiet. Og de varslede, at om to til fire år skulle norsk landbrug gøres konkurrencedygtigt med de omkringliggende lande som Danmark, Sverige og Finland – og dermed med EU.

- Så nu har norske landmænd aldrig været så utrygge siden 2. verdenskrig, fastslår Knut Langeteig, som i år får cirka 22 norske kroner i svinenotering, der endda stiger yderligere, jo længere man kommer mod nord.

Umuligt at blive stor

Knut Langeteig producerer med sine 600 søer omkring 20.000 smågrise om året.

Han har tre til fire ansatte og driver 15 hektar jord og 50 hektar skov – en fordeling, som de fleste norske landbrug har. Han er tredje generation på den yderst velholdte, typisk norske gård.

- Jeg er ikke en stor landmand, siger han og tilføjer med en latter: - Kun stor i kæften. Men nok også en driftig landmand her i Norge, hvor regulering sørger for, at gårdene ikke bliver store.

Kun tre procent af Norges areal er opdyrket til landbrugsjord, og her kan man i princippet frit etablere sig med landbrug. Men vil man som svineproducent have mere end 150 søer eller 2.100 slagtesvin, skal man søge om særlig tilladelse.

- Og det får man ikke, fastslår Knut Langeteig. For den årlige tilladte svineproduktion i Norge på 1,4 til 1,5 millioner svin er opfyldt.

- Så vi behøver heller ikke gå og lægge planer for at udvide eller bygge flere stalde.

Han vurderer selv, at en gård som hans i fri handel vil koste omkring fem millioner kroner uden svinebesætning.

- Til den pris får du en god, velholdt gård med et godt og tidssvarende stuehus, men sikkert et staldanlæg, der skal moderniseres.

Selv om afregningspriserne for slagtesvin er tæt på dobbelt så høje som i Danmark, er foderpriserne og andre driftsudgifter tilsvarende betydeligt højere.

Målet er en normal løn

Knut Langeteig er 57 år og har ikke planer om at stoppe som landmand foreløbig.

- Vores søn er klar til at overtage gården, når tiden kommer. Han arbejder imens med fisk i det nordlige.

- Han behøver heller ikke til den tid at tænke på udvidelse, men skal blot fortsætte driften sammen med de ansatte.

Grundtanken med niveauet for de norske landbrugspriser er, at en gennemsnitlig landmand – som Knut Langeteig – skal kunne hæve en normal løn, når termin og faste udgifter er betalt. Og da priserne fastlægges for et år ad gangen fremadrettet, så kender den norske landmand sine økonomiske forhold med sikkerhed i det kommende år.

Blevet utrygge

På spørgsmålet om han har det godt som norsk landmand, svarer Knut Langeteig:

- Jo, det har vi haft siden jeg som 21-årig købte min første gård. Men den nuværende regering har for første gang gjort os meget utrygge.

Han kan slet ikke se, hvordan norske landmænd skulle kunne klare sig i fri konkurrence med Danmark og andre EU-lande.

- Vi er subsidieret småskala-landbrug, og for den norske stat er vi ikke en større udgift end den norske U-landsbistand, der udgør omkring en til to procent af Norges BNP.

Med den solide økonomi, som Norge har, burde landet kunne tillade sig at have sit eget, støttede landbrug.

De fri markedskræfter

- Men den nuværende regering interesserer sig slet ikke for landbrug. Regeringen har hele tiden meldt ud, at norsk landbrug skulle ud på de frie markedskræfter, for så gik resten af sig selv.

Grundlæggende er han normalt positiv for at lade de frie markedskræfter gælde.

- Men forholdene for de europæiske svineproducenter skræmmer, da de døjer meget med at få økonomi i produktionen både på kort og langt sigt.  

Lige nu har Knut Langeteig ikke meget til overs for især den norske regering.

- De er på ingen måde interesseret i landbruget. På trods af, at vi også har samfundsmæssige opgaver med at passe det norske kulturlandskab til glæde for alle nordmænd og turister.

- Norske landmænd ejer 77 procent af den norske jord, der ofte ligger i øde områder, men alligevel holdes i bedste stand. Så vi er billige anlægsgartnere, smiler han.

Men nu er den norske Høyre-regering optaget af at få fri markedskræfter ind, og Knut Langeteig er slet ikke enig i dette tilfælde. Han kan endda se flere fordele i den socialdemokratiske vej, som han nok finder besværlig, men alligevel i dette tilfælde vil foretrække.

Det er tydeligvis en debat, som for de norske landmænd er langt mere end blot almindelig politisk snak. Her skal der helt sikkert blæses til samling omkring den statsbetalte højprispolitik.

Dansk er bedst i verden

Til gengæld er Knut Langeteig stolt over, at Norge er tæt på at være fri for MRSA og en række andre svinesygdomme.

- Politisk er det besluttet, at Norge skal være totalt fri for MRSA så hurtigt som muligt. I dag forekommer kun enkelte besætninger med MRSA, der som oftest får det slæbt ind med udenlandsk personale.

- Så målet er inden for rækkevide, og et MRSA-frit Norge vil være godt for den norske folkesundhed.

Dansk svineproduktion anser han som verdens bedste og mest lønsomme – med norsk svineproduktion på en andenplads.

- Det er svært, som nordmand at sige, at danskerne er de bedste. Men der er ikke noget, der kan slå dansk genetik inden for svineproduktion. Og danske svineproducenter er de dygtigste i verden.

Til gengæld kritiserer han danske slagterier synder og sammen.

- For mig at se – her fra Norge – så evner ejerne af de danske andelsslagterier ikke at styre deres direktører, fastslår han. Ingen på kloden har mere struktur og knowhow end den danske svineproduktion, men slagterierne evner alligevel ikke at sælge det gode, danske svinekød til andet end dårlige priser. Hvordan kan det være?

Størrelsen et problem

Han mener, at det er et problem overalt i verden, når landbrugets virksomheder bliver for store.

I Norge er 70 procent andelsslagterier og 30 procent private – primært små - slagterier.

- Men det er jo altid meget lettere at kritisere naboen end sig selv, smiler Knut Langeteig, der slutter af med endnu en bredside sydpå:

- Danskerne har verdens mest lønsomme gris – ligesom i Norge – og ingen lande har bedre kvalitet. Jeg fatter bare ikke, hvorfor de så sælger Audi-kvalitet til Skoda-priser, når de har verdens bedste produkt.