Mineral gjorde grisene hurtigere klar til slagtning

Grise blev 1,5 uge hurtigere klar til slagtning, når foderet normale indhold af zink og kobber blev erstattet af zink- og kobbergluconat

- Jeg er så ung, så jeg er fra perioden efter vækstfremmerne, men det vi har oplevet, er sådan - som jeg har fået fortalt - at det er at bruge vækstfremmere. Nemlig at det bare sådan kører af sig selv.

Det fortæller Morten Glenthøj Kirketerp, der driver Kirketerp Svineavl, efter han i tre vintermåneder anvendte zinkgluconat og kobbergluconat i foderet som erstatning for det sædvanlige indhold af kobber og zink i foderet til slagtesvinene i et af sine anlæg.

Morten Glenthøj Kirketerp havde ikke specielle forventninger til afprøvningen, men han blev dybt forundret over det, han oplevede i sine stalde.

- Behovet for medicin blev halveret, og grisene kom 1,5 uge hurtigere til slagtning, fortæller svineproducenten, der tilføjer, at arbejdsforbruget på grund af den bedre trivsel og sundhed blev reduceret til 2/3 af det normale.

Desuden blev forekomsten af MRSA i staldanlægget reduceret med 89 procent - fra 38 til 4 ud af i alt 50 testede grise - allerede efter to måneder.

Svineproducenten mener, at Videncenter for Svineproduktion (VSP) eller Seges bør undersøge effekten af disse mineraler yderligere.

Se og hør mere om forsøget her.

Og læs endnu mere i Effektivt Landbrug fredag.

Her kan du se, hvordan du tegner abonnement.

Læs også