Brændeforbruget er stort set uændret
Energistyrelsen har undersøgt brændeforbruget, og resultatet indgår i energistatistik 2013
En ny undersøgelse af brændeforbruget viser, at niveauet
stort set er uændret.
Det oplyser Energistyrelsen, som står bag undersøgelsen, hvor antallet af brændeovne – inklusiv pejse og masseovne – i boliger og sommerhuse er opgjort til cirka 764.000 i 2013.
Det samlede forbrug i 2013 er opgjort til 22 petajoule (PJ).
- I den foregående undersøgelse gældende for 2011 blev brændeforbruget opgjort til 23,8 PJ. Den nye undersøgelse af brændeforbruget bekræfter således niveauet fra de seneste år, skriver Energistyrelsen i et nyhedsbrev.
Resultatet af den nye undersøgelse indgår i energistatistik 2013.