Kontrolrapport viser tre gange så høj risiko for fejlblandinger ved brug af mekanisk blandet gødninger i forhold til samgranuleret gødning
NaturErhvervstyrelsen har netop frigivet kontrolrapport
for gødninger 2013, hvoraf det fremgår, at der er tre gange så høj risiko for
fejlblandinger med mekanisk blandet gødning i forhold til samgranuleret
gødning.
- Det er noget, vi har vidst længe, så det kommer ikke bag
på mig, siger planteavlskonsulent hos Jysk Landbrugsrådgivning, Jens Nygaard
Olesen.
- Men jeg er forundret over, at rapporten først kommer nu.
Det er resultater fra 2013. Hvorfor skal det tage så lang tid?
Ifølge Jens Nygaard Olesen har mange allerede købt den
gødning, de skal bruge i den kommende sæson, og der kunne viden omkring
ovenstående forhold, have været en fordel.
- Alt for mange landmænd ved ikke, at det produkt, de
køber af foderstoffer, ikke er de penge værd, de får lov at give for det.
- Det er bare ikke i orden, siger Jens Nygaard Olesen.
Foderstofferne bør tage ansvar
Jens Nygaard Olesen forstår ikke, at de forskellige
foderstoffirmaer vedbliver at gødske helt tilfældigt.
- Man skal være opmærksom på, at næringsstofferne har
forskellig kornstørrelse og vægtfylde. Det giver et usikkert spredebillede, og
de ansatte hos foderstofferne bør vide, hvad det er de sælger og selv blander.
De kan ikke blive ved med ikke at vide bedre, fastslår planteavlskonsulenten,
der selv har en baggrund i et af de mere veletablerede foderstoffirmaer.
Han er frustreret og træt af, at et land som Danmark, der bryster
sig af at have en høj faglighed og stolthed, vedbliver at gøde forkert.
- De første undersøgelser med mekanisk blandede gødningen
blev foretaget helt tilbage i 1992.
- Allerede der viste de, at der var problemer, men ingen
tager det alvorligt.
Fejlprocenten er for høj
- Det er helt elementært, at landmændene ikke vælger
mekanisk blandet gødning. Fejlprocenten er for høj. Man ved simpelthen ikke,
hvad det er man spreder, og hvor det lander, pointerer Jens Nygaard Olesen.
Han fremhæver, at når den mekanisk blandede gødning
spredes, spiller vægtfylden på de forskellige ingredienser ind. Kvælstof
klumper sig for eksempel sammen lige bag sprederen, mens fosfor og kali, der
har en tungere vægtfylde, slynges så langt til siderne, at arealet bag
sprederen efterlades ugødsket for de to næringsstoffers vedkommende.
- Populært sagt svarer til det, at man med samme kraft
kaster en golfbold og en bordtennisbold. Golfbolden vil drøne afsted, mens
bordtennisbolden ikke når ret langt, forklarer Jens Nygaard Olesen.
I den samgranulerede gødning indeholder hver enkelt
gødningspille alle ingredienser i sammen lille bold. Alle »bolde« har samme
vægtfylde og, spredebilledet bliver ensartet.
For dyrt i sidste ende
- Det kan derfor godt være, at det indkøbsmæssigt er
billigere at købe det mekanisk blandede gødning, men i sidste ende bliver det
alt for dyrt, for det koster på udbyttet, fastslår planteavlskonsulenten og
håber, at han en gang for alle, kan få slået fast, at vi ikke kan være bekendt
over for os selv at fortsætte den useriøse og tilfældige gødningstildeling.
Jens Nygaard Olesen påbegynder i løbet af foråret 2015 et
forsøg, hvor han sammenligner samgranuleret og mekanisk blandet gødning i
forhold til, når gødningen placeres.
Resultaterne vil blive bragt i den trykte udgave af
Effektivt Landbrug, så snart de foreligger.