Tegn på større lånelyst

Banker oplever, at der er en øget efterspørgsel på lån fra nye kunder, viser en ny redegørelse

Erhvervs- og Vækstministeriet har offentliggjort sin halvårlige redegørelse om udviklingen i kreditmuligheder i Danmark.

Og redegørelsen viser, at det samlede udlån til erhvervslivet fra banker og realkreditinstitutter er steget med 18 milliarder kroner – svarende til en stigning på en procent - fra 2013 til i år.

Ifølge Erhvervs- og Vækstministeriet skyldes det en væsentlig forøgelse af realkreditternes lån til erhvervslivet, mens pengeinstitutternes samlede udlån til erhvervslivet er faldet. Men bankerne oplever dog, at der er en øget efterspørgsel på lån fra nye kunder.

- Det er positivt, at bankerne oplever større efterspørgsel fra nye erhvervskunder. Det er vigtigt, at gode idéer og virksomheder har adgang til lån, så de kan realisere deres projekter.

- Udlånsredegørelsen viser også, at kreditcheferne generelt mener, at udlånspolitikken nu er mindre stram. Det betyder forhåbentligt, at flere små og mellemstore virksomheder med gode projekter kan opnå finansiering til at realisere disse projekter, siger erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) i en pressemeddelelse.

Se redegørelsen her.

Læs også