Kæmpeokser skal forme fremtidens vilde natur på Lolland

40 nye tauros-okser fra Holland er i denne uge ankommet til Saksfjed Vildmark på Sydlolland. Det oplyser Hempel Fonden i en pressemeddelelse. De nye dyr slutter sig til den flok, der kom til området for et år siden, samt de kalve, der siden er blevet født. Dermed er bestanden nu vokset til mere end 80 dyr.

Det betyder samtidig, at Saksfjed Vildmark ifølge Hempel Fonden nu huser omkring en tiendedel af verdens samlede bestand af tauros-okser. Dyrene indgår både i naturgenopretningen i området og i forskning, der skal gøre forskere og naturforvaltere klogere på, hvordan store planteædere påvirker landskabet og biodiversiteten.

- Hvis vi skal lykkes med at genoprette mere natur og få biodiversiteten tilbage, har vi brug for bedre viden om, hvad der virker – og under hvilke forhold. Derfor kombinerer vi praktisk naturgenopretning med forskning og systematisk dokumentation, siger Anders Holm, der er direktør i Hempel Fonden.

Har allerede ændret landskabet

Tauros-okserne blev introduceret i Saksfjed Vildmark for et år siden, og ifølge Hempel Fonden kan effekten allerede ses. Dyrene æder blandt andet græs, urter, tagrør, tidsler og blade fra træer. Samtidig bevæger de sig gennem tæt vegetation og gnubber sig op ad træerne.

Det er med til at skabe mere åbne områder og variation i vegetationen.

- Vi ser, hvordan de simpelthen bryder igennem skoven og er med til at åbne den og skabe lys. På nogle af de tidligere landbrugsjorde med kraftig vegetation har de på bare ét år formået at åbne op, så der allerede nu er langt flere små blomstrende urter, siger Thor Hjarsen, chef for Vildmarken i Hempel Fonden.

Tauros-kvæget er resultatet af et internationalt avlsprogram, der gennem knap 20 år har forsøgt at fremavle kvæg med en række af de egenskaber, som kendetegnede den uddøde urokse. Målet har blandt andet været robuste dyr, der kan leve ude og udfylde en økologisk funktion i naturområder. De største tyre kan ifølge Hempel Fonden veje omkring 1.500 kg.

GPS og droner følger flokken

Den større bestand skal nu også give forskerne et bedre grundlag for at undersøge dyrenes adfærd. I forskningsprojektet Herdwise ved Aarhus Universitet anvendes blandt andet GPS-data og droneobservationer til at følge tauros-oksernes bevægelser og sociale relationer.

Forskerne undersøger blandt andet, om dyrenes sociale struktur har betydning for, hvor de bevæger sig, hvad de æder, og hvordan de påvirker vegetationen.

- Vi er interesserede i at forstå, hvordan de sociale relationer mellem store planteædere påvirker, hvor og hvordan dyrene bevæger sig, søger føde og interagerer med deres omgivelser, siger biolog og postdoc Lilla Lovász, der leder HERDWISE-projektet ved Aarhus Universitet.

Ambitionen er, at erfaringerne fra Saksfjed Vildmark ikke kun skal bruges lokalt, men også kan bidrage til naturforvaltning andre steder. Hempel Fonden forventer, at behovet for store planteædere som kvæg og heste vil vokse i takt med, at flere danske arealer i de kommende år skal omlægges til natur.